Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 11. okt. 2012 KL. 12.13

Armstrong-holdkammerat: Jeg blev presset til doping

Michael Barrys drengedrøm blev smadret, da han blev tvunget til at lade sig dope.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det var ikke den måde, jeg ønskede at leve

Michael Barry, tidligere toprytter

Der kommer nu navne og ansigter på de personer, der vidner i dopingsagen mod cykelrytteren Lance Armstrong.

Foreløbig er rapporten på 1.000 sider blevet rundsendt til sportens forbund, men Usada har løftet fligen for noget af indholdet og bevisbyrden i sagen, der senere offentliggøres på de amerikanske dopingmyndigheders hjemmeside.

Læs ogsåSagsakter: Armstrong kørte avanceret dopingprogram

En af Lance Armstrongs holdkammerater, der står frem i rapporten, Michael Barry, har dog allerede valgt at fortælle sin historie, skriver Reuters.

»Doping var blevet et epidemisk problem«
Og ifølge Michael Barrys udtalelser på hans hjemmeside, så blev han presset ind i »det mest avancerede, professionaliserede og succesfulde dopingprogram, som sporten nogensinde har oplevet«, som Usada kalder det.

Læs ogsåLance Armstrongs egne løjtnanter vidner mod ham i dopingskandale

»Jeg opnåede min drengedrøm, da jeg underskrev kontrakten med United States Postal Servise Cycling team i 2002. Men snart opdagede jeg, at virkeligheden ikke var, hvad jeg havde drømt om. Doping var blevet et epidemisk problem i cykelsporten«, skriver Michael Barry ifølge Reuters.

Kort efter den canadiske rytter kom til US Postal-holdet blev han angiveligt tvunget til at indgå i doping-programmet.

Fjernede glæden ved sporten
»Efter at være blevet opfordret af holdet, presset til at levere resultater og skubbet helt ud over min fysiske formåen, så krydsede jeg den usynlige grænse, jeg havde svoret aldrig at krydse: Jeg valgte at tage doping«.

Læs ogsåDansk antidopingchef kalder Armstrong-rapporten sørgelig

»Det var en beslutning, jeg fortryder dybt. Det kostede mig søvnløse nætter, fjernede glæden ved cykelsporten og plettede de gode resultater, jeg opnåede. Det var ikke den måde, jeg ønskede at leve«, , skriver Michael Barry.

Står frem som vidne
I 2006, efter Lance Armstrongs sidste Tour-titel, valgte Michael Barry at droppe doping og køre for hold med en erklæret holdning mod præstationsfremmende stimulanser.

OverblikHjælpere hævder, at Armstrong var på alt mellem himmel og jord

Derfor var det ikke svært for Michael Barry at hjælpe Usada, da dopinginstansen henvendte sig. Så nu står canadieren både frem med sit eget tidligere misbrug og som vidne i sagen mod Lance Armstrong og US Postal-holdet.

Dokumentation:Usada rapporten om Armstrong