For fire af de ryttere, der har tilstået længerevarende dopingmisbrug i forbindelse med den efterforskning, det amerikanske antidopingagentur Usada har gennemført, og som hovedsagelig har været koncentreret om superstjernen Lance Armstrong og US Postal mandskabet, får bekendelserne konsekvenser i form af karantæne. Amerikanerne Levi Leipheimer (Omega Pharma-Quick Step), samt Garmin-Sharp trioen David Zabriskie, Christian Vande Velde og Tom Danielson har i modsætning til de øvrige involverede pedalatleter ikke tilkendegivet, at de agter at indstille karrieren. Slipper med seks måneders karantæne Og fordi de har medvirket til den udredning, som Usada har foretaget, opnår de en gevaldig rabat i strafudmålingen. Alle fire er udelukket fra 1. september og et halvt år frem, hvilket indebærer, at de kan genoptage aktiviteterne stor set planmæssigt, eftersom de er klar til at køre igen fra 1. marts, hvor sæsonen 2013 kun lige netop er gået i gang. Samtidig har de fire imidlertid fået frataget en række af de flotte resultater, der ellers har prydet deres generalieblad. David Zabriskie mister fire års resultater Det får konsekvenser også for en af de fornemme Tour de France bedrifter, Bjarne Riis som chef for Danmarks førende cykelmandskab gennem mere end et årti kan se tilbage på. 33-årige David Zabriskie, der kørte for Team CSC fra 2005 til 2007, må nemlig se alle de resultater, han er noteret for fra 31. maj 2003 til 31. juli 2007 annulleret, og dermed er amerikanerens ellers så tilsyneladende imponerende Tour-eventyr fra 2005 strøget fra annalerne. Slog Lance Armstrong med to sekunder Zabriskie vandt dengang førstedagens 19 km lange enkeltstart fra Fromentine til Noirmoutier to sekunder foran sin tidligere holdkammerat og kaptajn Lance Armstrong, og Bjarne Riis' daværende amerikanske tempotrumf måtte først afgive den gule førertrøje til landsmanden, da Team CSC efter et styrt på 4. etapes holdløb fra Tours til Blois blev slået med to sekunder af Discovery Channel. David Zabriskie mister også sejren på enkeltstarten i Giro d'Italia 2006, men beholder bl.a. sine to nationale tempomesterskaber fra 2006 og 2007, hvilket indikerer, at han ifølge sine tilståelser har afsluttet sit dopingmisbrug, mens han var i dansk tjeneste. Leipheimer mister mest Den snart 39-årige Levi Leipheimer er den, der rent resultatmæssigt har mest at tabe. Alle hans præstationer fra juni 1999 til 30. juli 2006 samt fra 7. til 29. juli 2007 - Tour de France perioden - er nemlig røget i vasken Det vil sig, at hans forklaringer til Usada har afsløret anvendelse af forbudte midler både på Saturn, US Postal, Rabobank og Gerolsteiner. Leipheimers nuværende arbejdsgiver Omega Pharma-Quick Step har meddelt, at amerikanerens situation vurderes, inden der tages stilling til, om samarbejdet skal videreføres.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Eksperter ser allerede flere tegn: »Trump kan blive en lame duck tidligere, end vi forventer«
-
Det er et mysterium, at Roskilde har valgt hende som åbningsnavn
-
Sisse Marie Welling er overrasket over pointe om fællesskab i ny analyse om fravær
-
Hvis du bor i byen og arbejder indendørs fem dage om ugen, er det dig, det handler om
-
»Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle skilles«
-
Putins magi er ved at forsvinde: Tredje land i rækken vender Putin ryggen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hvad er det dog for en ny trend, der vinder frem blandt de danske forfattere?
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00
Det er et mysterium, at Roskilde har valgt hende som åbningsnavn
Lyt til artiklenLæst op af Pernille Jensen
00:00




























