Annonce
Annonce
Annonce
Cykling

Tour-heltens lillebror på succesjagt ved EM

Jesper Mørkøv er Danmarks repræsentant, når der dystes om europamesterskabet i dernypace.

Gem til liste
Mens Michael Mørkøv længst har etableret sig som professionel på både banen og landevej med VM- og OL-medaljer i førstnævnte specialitet og en opsigtsvækkende indsats på asfalten i årets Tour de France bjergkonkurrence som markante præstationer, kæmper den næstældste i den cykelbegejstrede brødretrio fra Kokkedal, 24-årige Jesper, fortsat ihærdigt for at gøre storebror kunststykket efter.

En mulighed for at hævde sig på den internationale scene byder sig i morgen, når Jesper Mørkøv er Danmarks repræsentant i opgøret om europamesterskabet i dernypace, der afvikles på velodromen i den norditalienske by Montichiari.

Saster alt på cykelsporten
Og Mørkøv er taget af sted med en suveræn sejr i bagagen, idet han ved Dansk Bicycle Clubs stævne i Ballerup Super Arena torsdag aften distancerede sin nærmeste rival, lillebroren Jacob, med mere end tre omgange i den 10 km lange kappestrid efter de brølende motorer.

»Jeg satser alt på cykelsporten, og jeg har forberedt mig meget omhyggeligt til EM«, siger Jesper Mørkøv, der har René Dupont med til Italien som pacer, efter at de to i længere tid har arbejdet tæt sammen.

Således var Dupont i sidste måned også med i Cali, da Jesper Mørkøv stillede op som eneste dansker i sæsonens første World Cup og med en flot fjerdeplads i pointløbet så godt som definitivt kvalificerede Danmark til sæsonens verdensmesterskaber i denne disciplin i slutningen af februar i Hviderusland.

Har aftale på plads på landevejen
»Jeg håber så småt på at få et par vinterbanestarter i det nye år som forberedelse til seksdagesløbet i Ballerup Super Arena, og der er vist også en chance for, at jeg efter placeringen i Colombia kan få en billet til VM«, fastslår Jesper Mørkøv, der for to år siden var dansk mester i netop pointløb og i den forgangne sæson havde kontrakt på landevejen med J. Jensen-Sandstød Salg & Event.

»Jeg laver ikke andet end at køre cykelløb i øjeblikket, og så må vi se, hvor langt det rækker«.

»Jeg har en landevejsaftale på plads for næste sæson, men det er op til holdet at afgøre, hvornår den offentliggøres. Jeg kan imidlertid allerede nu sige, at jeg i 2013 får større udfordringer«.

Hollænder forsvarer EM-titlen
»Det er svært at vurdere, hvor meget jeg kan drive det til ved EM, fordi jeg aldrig før har været med i denne sammenhæng, men umiddelbart regner jeg med, at det er realistisk at tro på en medalje«.

Den tidligere verdensmester i pointløb, hollænderen Peter Schep, stiller op som titelindehaver i Montichiari.

PolitikenPlus
  • Bikeray IV Evo Den mindste pandelampe i Bikerays sortiment men stadig en kraftkarl med sine fire Cree XPG2-dioder, der giver 1.500 lumen i lysoutput ? rigeligt til at lyse det meste af skoven op. Brændetid:4 timer.

    1.000 kr. Spar 350 kr. Læs mere
  • Falke RU Energizing Blød og behagelig kompressionsløbestrømpe, der hjælper til at give et bedre tilbageløb i underbenets vener, således at affaldsstoffer hurtigere fjernes, så muskeltrætheden mindskes.

    275 kr. Spar 94 kr. Læs mere
  • Fusion Hot Long Vintertight Varm og lækker vintertight - perfekt til den danske vinter. Tighten er lavet i et godt svedtransporterende og blødt materiale, der holder dig tør og tempereret pga. den plyssede inderside.

    525 kr. Spar 175 kr. Læs mere
  • GripGrab Running Expert Running Expert er en high-end løbehandske, som giver fremragende isolering kombineret med enestående åndbarhed.

    185 kr. Spar 90 kr. Læs mere
  • Craft ER Weather Jacket Med denne vind- og vandtætte løbejakke vil du kunne overkomme alle de udfordringer den danske vinter kan byde på, uanset om det sner, blæser eller regner.

    1.000 kr. Spar 400 kr. Læs mere