Annonce
Annonce
Annonce
Cykling

Ny dansk guldtriumf ved World Cup

Lasse Norman Hansen sejrede sikkert i 4 km individuelt forfølgelsesløb i Glasgow.

Gem til liste

Med en ny storslået demonstration af sine exceptionelle tempokvaliteter sikrede Lasse Norman sig her til aften den anden guldmedalje ved World Cup-afdelingen i Glasgows Sir Chris Hoy Velodrome.

Den 20-årige olympiske mester i omnium strøg dagen efter at have deltaget i den sejrrige opvisning i 4 km holdforfølgelsesløb sammen med Rasmus Quaade, Casper Folsach og Mathias Møller Nielsen også til tops i den individuelle udgave af tempodisciplinen.

Irer uden chance i finalen
I finalen gjorde den danske juniorverdensmester i forfølgelsesløb fra 2010 det af med ireren Martyn Irvine ved at tilbagelægge de 4 km i 4.20.875 minutter, mens rivalen noteredes for 4.22.745.

Læs også Suveræn dansk OL-helt klar til ny guldfinale

I den indledende tidskørsel havde de to vist sig som klart bedst med henholdsvis 4.22.373 og 4.24.243 minutter, så begge formåede altså at forbedre sig markant, da det gjaldt guldet.

Var tæt på sin egen danske rekord
Lasse Norman havde inden World Cuppen luftet planer om at satse på at forbedre sin danske rekord på 4.20.674 minutter, som han satte 5. august undervejs mod sin olympiske guldbedrift i omnium, men som de aktuelle tider afslører, blev det ikke ved denne lejlighed, den unge dansker gav rekorden yderligere et tryk.

Læs ogsåDanske himmelstormere knuser Tyskland i guldopgør

I finalen var han imidlertid uhyre tæt på, og der er næppe tvivl om, at han får ram på sin egen rekord indenfor en overskuelig fremtid.

Også den anden medalje til ireren
For Martyn Irvine var der i øvrigt også tale om den anden medalje i denne World Cup afdeling, idet han fredag aften sikrede sig sølv efter schweizeren Tristan Marguet i scrath, hvor bronzen gik til hollænderen Roy Eefting.

Bronzen i forfølgelsesløbet gik til spanieren David Montaner, som afviste newzealænderen Dylan Kennett. Tiderne for de to var henholdsvis 4.28.429 minutter og 4.31.987.

PolitikenPlus
  • Bikeray IV Evo Den mindste pandelampe i Bikerays sortiment men stadig en kraftkarl med sine fire Cree XPG2-dioder, der giver 1.500 lumen i lysoutput ? rigeligt til at lyse det meste af skoven op. Brændetid:4 timer.

    1.000 kr. Spar 350 kr. Læs mere
  • Falke RU Energizing Blød og behagelig kompressionsløbestrømpe, der hjælper til at give et bedre tilbageløb i underbenets vener, således at affaldsstoffer hurtigere fjernes, så muskeltrætheden mindskes.

    275 kr. Spar 94 kr. Læs mere
  • Fusion Hot Long Vintertight Varm og lækker vintertight - perfekt til den danske vinter. Tighten er lavet i et godt svedtransporterende og blødt materiale, der holder dig tør og tempereret pga. den plyssede inderside.

    525 kr. Spar 175 kr. Læs mere
  • GripGrab Running Expert Running Expert er en high-end løbehandske, som giver fremragende isolering kombineret med enestående åndbarhed.

    185 kr. Spar 90 kr. Læs mere
  • Craft ER Weather Jacket Med denne vind- og vandtætte løbejakke vil du kunne overkomme alle de udfordringer den danske vinter kan byde på, uanset om det sner, blæser eller regner.

    1.000 kr. Spar 400 kr. Læs mere