Med den 29-årige italiener Franco Pellizotti (Liquigas) i en dobbelt jubelrolle som både etapevinder og ny indehaver af den gule ledertrikot fik Paris-Nice i dag en førstemand, som på forhånd var regnet blandt favoritterne til at vinde den 1.260 km lange franske styrkeprøve.

Og samtidig indtraf der væsentligt tidligere end forudset en udskilning blandt kandidaterne til de endelige topplaceringer, fordi de 177 km fra Vatan til Limoges mundede ud i så hektisk en finale, at feltet splittedes på den sidste lille stigning op mod mål.

Det var ikke store tidsafstande, der registreredes, men tilstrækkeligt til, at det må vække bekymring hos dem, der satte for meget til i forhold til Pellizotti, for italieneren er absolut i besiddelse af de kvaliteter, der skal til for at bære den eftertragtede gule trøje helt frem til afslutningen i Nice på søndag. Desuden råder Liquigas over så stærk en repræsentation, at han kan regne med maksimal opbakning undervejs.

Pellizotti fører nu med seks sekunder ned til David Millar (Saunier Duval) og italieneren Daniele Bennati (Lampre), der med en andenplads på etapen måtte nøjes med at være lige ved at indfri forudsigelserne om, at dagens strabadser ville ende med succes for en sprinter.

Kun en CSC’er med i front
Det forpurrede Pellizotti, da han udnyttede sit eksplosive antrit til at skyde frem på de sidste få hundrede meter, netop som franskmanden Thomas Voeckler (Bouygues Telecom) var blevet hentet. Og italieneren holdt hjem med to sekunder til den første gruppe på 26 ryttere, hvor Team CSC havde sit bedste klassementsbud Fränk Schleck med.

Af andre med reelle håb om et flot facit i Paris-Nice formåede eksempelvis også Davide Rebellin (Gerolsteiner), Samuel Sanchez (Euskaltel), Francisco Vila (Lampre), Patrik Sinkewitz (T-Mobile) og Tadej Valjavec (Lampre) at begrænse nederlaget, mens Discovery Channel slet ikke havde nogle af sine trumfer til den samlede stilling, men kun den litauiske sprinter Tomas Vaitkus med fremme.

Fränk Schleck er nu som CSC’s bedste nr. 25 sammenlagt med et minus på 23 sek., fordi han kørte en skuffende prolog, og det kan vise sig at være for stort et handikap til at nå helt til tops. I det hele taget bidrog dagens forløb ikke til at styrke optimismen på det danske mandskabs vegne.

Alle øvrige CSC ryttere befandt sig – ligesom i øvrigt T-Mobiles Jakob Piil – i det felt på cirka 80 mand, som noteredes for et minus på 19 sek., hvilket eksempelvis indebærer, at det danske mandskabs tidligere vinder af løbet Bobby Julich nu som nr. 37 er 29 sek. bagud.

Også Levi Leipheimer (Discovery Channel) befandt sig i dette selskab, så hans muligheder for at følge op på succesen fra Tour of California blegnede ganske gevaldigt på en dag, der ellers længe så ud til at skulle forløbe fuldstændig planmæssigt.

Kæmpede til det sidste
Det næsten traditionelle, lange udbrud etableredes efter knap 50 km og udgjordes som i mandags af en kvartet – denne gang dog bestående af væsentligt mere etablerede navne.

Med var således to af løbets outsidere, den talentfulde belgier Philippe Gilbert (Francaise des Jeux) og den tidligere Tour de France-helt og franske mester Thomas Voeckler (Bouygues Telecom) samt den brasilianske sprinter Murilo Fischer (Liquigas) og franskmanden Stéphane Augé (Cofidis).

De stak netop som en 17 mand stor gruppe var blevet hentet på initiativ af Team CSC, T-Mobile og Astana, der alle havde sovet i timen og ikke var repræsenteret i front. De fire nåede op på maksimalt knap syv minutter, men da Saunier Duval, Lampre og Quick Step først forenede anstrengelserne, kom offensiven under kontrol.

Dog ikke i en grad, så sprinterholdene fik styr på begivenhederne, og det skyldtes udelukkende, at Fischer og Voeckler kæmpede forbilledligt. Jagten på dem skabte så stor forvirring i feltet, at det splittedes og Pellizotti kunne slå til.

Sejr nr. 9 i karrieren
Franco Pellizotti blev professionel i 2001 efter året inden at have opnået en samlet andenplads i amatørernes Giro d’Italia efter Raffaele Ferrara. Han er en ideel rytter til at løb som Paris-Nice, fordi han på glimrende vis behersker de middelsvære stigninger. Og netop i afslutninger, der foregår opad over ikke alt for lange distancer, har han sin force.

Det demonstrerede han eksempelvis også sidste år, da han vandt Giro d’Italia etapen til Peschici, og de evner kan meget vel komme til udtryk også på torsdagens med spænding imødesete etape til Mende.

Det var Pellizottis niende sejr i karrieren, som er foregået i de samme rammer hele tiden, idet han begyndte hos Alessio og fulgte med, da det skiftede navn til Liquigas. Blandt gevinsterne er også den samlede i etapeløbet Settimana Coppi e Bartali i 2005, da han henviste Mauro Facci og Damiano Cunego til de to andre podiepladser.

Ny interessant finale
I morgen er der også udsigt til en interessant finale, når det gælder løbets længste etape på 215,5 km fra Limoges sydøst på til Maurs. Efter 165 km støder feltet således på den hidtil skrappeste stigning, Cote du Fangas, og selv om den ikke er vildt udfordrende, strækker den sig over 8,7 km med en gennemsnitlig procent på 4,5, hvilket kan være det ideelle afsæt til et fremstød.