Annonce
Annonce
Cykling

Voldsomt styrt udsætter verdensstjernes sæsonstart

Belgieren Tom Boonen er alligevel ikke klar til at give sig i kast med Tour de San Luis.

Annonce

Da sidst sæsons mest vindende professionelle mandskab Etixx-Quick Step i tirsdags præsenteredes på cykelbanen i Gent i overværelse af knap 1.000 tilskuere, demonstrerede verdensstjernen Tom Boonen, at han stadig har fart i benene.

I en spurt besejrede han nemlig den nytilkomne tyske supersprinter Marcel Kittel og holdets belgiske banespecialist Iljo Keisse, så tilsyneladende er den 35-årige Boonen på ret kurs mod sin 15. sæson på højeste niveau.

Men helt efter planen går det nu ikke, for i dag meddelte arrangørerne af det argentinske etapeløb Tour de San Luis, der indledes med et 21 km langt holdløb på mandag, at Boonen mod forventning ikke er at finde i den belgiske trup til den seks dage lange styrkeprøve.

Sidst sæson udviklede sig til et mareridt

På løbets hjemmeside oplyser argentinerne, at Boonens afbud er begrundet med, at eftervirkningerne fra det alvorlige styrt, der 6. oktober på 2. etape af Abu Dhabi Tour satte punktum for et mareridtsagtigt 2015, har betydet, at han ikke føler sig i stand til at give sig i kast med landevejsstrabadserne allerede nu.

I stedet er det meningen, at Boonen indleder sæsonen i det genoplivende Vuelta Valenciana, der er tilbage på terminslisten fra 3. til 7. februar efter ikke at være afviklet siden 2008.

Efter opgaven i Spanien er det så meningen, at Boonen skal fortsætte i Volta ao Algarve som led i forberedelserne frem mod de forårsklassikere, hvor han tidligere har leveret så brillante resultater, men sidste år var sat ud af spillet på grund af et dramatisk uheld i Paris-Nice, som kostede ham en pause på over to måneder.

Tom Boonen, der i 2015 kun nåede at vinde fire løb – etaper i Belgien Rundt og Eneco Tour samt Rund um Köln og Münsterland Giro – har tre gange tidligere deltaget i Tour de San Luis og er noteret for en enkelt sejr.

To 21-årige colombianere fører nu an på storholdet

Nu første Eiixx-Quick Step i Sydamerika an af de to 21-årige colombianere, den regerende verdensmester i omnium Fernando Gaviria og Rodrigo Contreras.

Sidste år repræsenterede de begge det colombianske landshold i Tour de San Luis, og gjorde sig så positivt bemærket, at det senere udløse kontrakter med det belgiske storhold.

Gaviria imponerede ved på 1. og 3. etape at henvise ingen ringere end Etrixx-Quick Steps daværende britiske spurtkanon Mark Cavendish til andenpladsen, mens den klatrestærke Contreras sluttede som nr. 5 sammenlagt.,

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce