Annonce
Annonce
Cykling

Gavmild Tour de France-konge forærer sejr væk

Chris Froome lod holdkammeraten Peter Kennaugh vinde 2. etape i Herald Sun Tour.

Annonce

Efter sin noget anonyme optræden på prologen i Herald Sun Tour, kan det nok være, at den dobbelte britiske Tour de France-vinder Chris Froome demonstrerede overbevisende styrke på den 126 km lange 1. etape i det australske arrangement med start og mål i Healeville.

Ganske vist nåede den 30-årige ekspert i de store rundture ikke først over stregen, men det skyldtes udelukkende, at han forærede sejren til sin holdkammerat Peter Kennaugh som tak for de talrige tjenester, denne har ydet i de to succesrige Froome-felttog i Touren.

Froome angreb på rutens eneste stigning med lidt over 20 km til mål, og som den eneste var Kennaugh i stand til at lukke hullet uden at bringe kaptajnens offensiv i fare.

Planen blev fulgt til punkt og prikke

Derefter fulgtes de to til mål, hvor Froome sigende slog ud med armen og inviterede Kennaugh til at snuppe førstepladsen, mens den nærmeste forfølgergruppe på 31 ryttere nåede til vejs ende 17 sekunder senere anført af australieren Dion Smith (One Pro Cycling).

Læs ogsåBrian Holm og Co. i jubel efter suveræn Kittel-sejr over Cavendish

OL- og VM-guldvinderen på bane fra Isle of Man er nu også i spidsen sammenlagt, mens Froome på andenpladsen er syv sekunder efter.

»Vi havde lagt en plan, som blev fulgt til punkt og prikke«, lyder det på Skys hjemmeside fra Peter Kennaugt, der i søndags slog til i endags løbet Cadel Evans’ Great Ocen Race.

»Det var meingen, at Froome skulle satse på stigningen, og da jeg kom op til ham, sad jeg blot på hjul resten af vejen op mod toppen«.

»Ind mod mål tog jeg min del af føringerne, men jeg vil da gerne rette en stor tak til Chris for at sørge for, at vi kunne føre udbruddet succesrigt til ende«.

Rart at kunne betale tilbage

Selv giver Chris Froome på hjemmesiden udtryk for ovenud tilfredshed med dagens udbytte.

»Det var en virkelig rar følelse på denne måde at kunne betale Peter Kennaugh tilbage for det enorme slid har har udført for mig, de to gange jeg har vundet Touren«, fastslår Chris Froome.

Læs ogsåTour-kongens oppasser udnytter frihed til personlig succes

»Det blev en rigtig god dag for os, og hele holdet arbejdede perfekt med at sætte et højt tempo frem mod stigningen, hvorefter jeg selv kunne tage over«.

»Nu har vi førertrøjen, og Pete er i så fin form, at vi vil gøre alt for at forsvare den løbet ud«.

Også Sky-triumf i Dubai

Sky-triumf registreredes ligeledes i Dubai Tour, hvor også 2. etape på 183 km formede sig sig som en affære for sprinterne.

Et styrt umiddelbart inden kilometermærket skabte forvirring i feltet, så kun godt en snes ryttere reelt var involveret i kampen om sejren.

Læs ogsåSuccesveteran sørger for oprejsning til storhold på hjemmebane

Det betød, at eksempelvis gårsdagens tyske sejrherre Marcel Kittel (Etixx-Quick Step), ikke nåede med helt frem, ligesom briten Mark Cavendish (Dimension Data) måtte tage til takke med tiendepladsen.

Et rent italiensk opgør

Den afgørende dyst blev et rent italiensk opgør med Elia Viviani (Sky) først over stregen og Sacha Modolo (Lampre-Merida), Giacomo Nizzolo (Trek-Segafredo) samt Andrea Guardini (Astana) på de næste pladser.

Læs ogsåChris Froome skifter bil, men tager tre år mere hos Team Sky

Viviani, der også vandt den tilsvarende etape sidste år og om godt en måned bliver en af Lasse Normans farligste rivaler i omnium ved verdensmesterskaberne på bane i London, overtog samtidig førertrøjen, men Kittel puster ham i nakken med nøjagtig samme tid, mens Nizzolo på tredjepladsen er to sekunder efter.

Redaktionen anbefaler

Teknologisk doping: Baghjul til halvanden mio. kr. er også i handlen

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce