Annonce
Annonce
Cykling

Cavendish jagtes som udfordrer til par nr. 7 i næste års seksdagesløb

Arrangørerne af vinterbaneshowet i Ballerup arbejder allerede med planerne for kommende sæson.

Mens Alex Rasmussen og Jesper Mørkøv solede sig i tordnende hyldest fra et overvældende begejstret publikum i Ballerup Super Atrene efter deres suverænr triumf i det 54. københavnske seksdagesløb, måtte deres danske rival Marc Hester endnu engang konstatere, at han kom til at spille rollen som den uheldige helt i vinterbaneshowet på vestegnen.

Efter længe at have lignet et seriøst bud på den endelige sejr måtte den 30-årige dansker forlade seksdagesløbet inden finalejagten, da også hans anden belgiske makker Otto Vergaerde gik ned med sygdom.

Parret var ellers kommet lovende i gang, efter at Jasper De Buyst var blevet nødsaget til at rejse hjem slemt plaget af influenza, men kort inden de sidste, hektiske 60 minutter blev skudt i gtang af statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde også Vergaerde farvel på grund af helbredsproblemer.

Hester måtte nøjes med sympati

Om ikke andet fik Marc Hester en enorm portion sympati fra tilskuernes side som belønning for sin fremragende indsats i Ballerup.

Læs ogsåPar nr. 7 stormede til seksdagessucces i Ballerup

Og at den i allerhøheste grad også værdsættes af arrangørerne, understreges af de projekt, direktør Michael Sandstød og hans sportslige hjøjrehånd Jimmi Madsen allerede nu arbejder med omkring næste års løb, som køres fra 26. til 31. januar.

»Den plan, vi har lige nu er at hente landevejsstjernen Mark Cavendish hertil som makker til Marc Hester, og vi vil lægge os seriøst i selen for, at det kan lade sig gøre«, konstaterer Michael Sandstød.i

Cavendish bad selv om Hester som makker

»Jeg ved, at Mark Cavendish er interesseret i at køre seksdagesløb, og da der i begyndelsen af året i Manchester skulle afvikles et parløb ved et af de store britiske stævner i Revolution Series, bad han selv om at få Marc Hester som makker«.

»Derfor er det en idé, vi satser målrettet på. Men meget handler selvfølge om, hvorvidt Cavendish kan få tilladelse af sit lanbdevejshold til at køre på banen«.

Fakta:Slutstillingen i seksdagesløbet

»Her bliver flytningen af vores termin måske en fordel for os, fordi vi kommer lidt væk fra begivenhederne på landevejen, som jo i år hindrede os i at have f.eks. Michael Mørkøv med«.

Nye planer omkring par nr. 7

Også omkring par nr. 7 er der allerede gang i tankevirksomheden hos Sandstød og Co., for selv om Alex Rasmussen og Jesper Mørkøv blev modtaget med stormende begejstring af publikum, er det ikke givet, at det er de to, der i 2017 optræder i Dannebrogstrikoten.

Læs ogsåRasende Lasse Norman sætter dansk rekord efter håbløs start

Både hos ledelsen og rytterne selv tumles der således med planer om at lade Jesper og Michael Mørkøv udgøre par nr. 7, mens det undersøges, om der er mulighed fror, at danne en duo bestående af Alex Rasmussen og Lasse Norman.

Forfærdelig fredag fulgt af store opmuntringer

I øvrigt bedredes Michael Sandstøds humør, efterhånden som seksdagesløbet skred frem omkring tilskuerbesøget i Ballerup Super Arena.

Efter fredagen, da antallet af personerne på den ene langside kunne tælles i løbet af få sekunder, var der bekymrede miner hos direktøren, men de var afløst af fornyet gåpåmod, da det hele var overstået.

»Fredag var virkelig rædselsfuld. Til gengæld var det forrygende både mandag og tirsdag, så der er ingen tvivl om at vi kører igen næste år«, fastslår bossen for Sandstød Cykling.

Landevejscheferne fulgte med

De to vindere havde også deres sportsdirektører fra deres respektive landevejshold blandt tilskuerne på finaleaftenen.

Christian Andersen var mødt op for at følge Alex Rasmussens udfoldelser, inden den ene halvdel af par nr. 7 skal i aktion for Team coloQuick, mens Michael Blaudzun, som har overtaget kommandoen hos Riwal Platform, nøje fulgte Jesper Mørkøv.

Læs ogsåMichael Mørkøv jubler, mens dansk stortalent hamrer i asfalten

Alex Rasmussen er allerede i dag på vej til Spanien, hvor intenst landevejstræning i de kommende uger skal danne forberedelserne til hans og Jesper Mørkøvs deltagelse ved VM i London fra 2. til 6 marts med parløbet på programmet den sidste dag.

Hård landevejstræning inden VM

»Jeg håber, at Jesper og jeg kan gøre en god figur ved VM, men det kræver en kraftig omstilling fra aktiviteterne under seksdagfesløbet, fordi vi kører med en helt anden gearing, når det gælder en times koncentreret satsning ved mesterskaber«, siger Alex Rasmussen, der blandt sine talrige triumfer også tæller VM-guld i parløb sammen med Michael Mørkøv i 2009.

»Nu gælder det om at få oparbejdet den fysiske styrke på landevejen, og så venter der fire dages banetræning her i ballerup inden afrejsen til London«.

»Det bliver svært at sikre en medalje, og jeg har belgierne Kenny De Ketele og Moreno De Pauw som mine favoritter. Men jeg har selv tidligere befundet mig i deres situation, uden at det blev til noget, så måske kan Jesper og jeg denne gang overraske positivt«.

Fremtiden ligger på banen

Jesper Mørkøvs ambitioner på landevejen ligger ikke på ganske samme niveau som Alex Rasmussens, der stadig stiler efter at få pustet nyt liv i den engang så lovende karriere i den fri luft.

»Jeg kunne da vældig godt tænke mig en dag at komme til at køre Tour de France, men lige nu er det jo ikke realistisk«, konstaterer Jesper Mørkøv.

Læs ogsåRivalers skænderi lukker uventet par nr. 7 ind i topstriden igen

»Ganske vist har jeg de seneste år udviklet mig meget som banerytter, så måske kan det også lade sig gøre på landevejen. I hvert fald arbejder jeg hårdt på det, og jeg ser da også med forventning frem til at køre sæsonen for Riwal, hvor jeg føler, jeg er kommet på min rette hylde«

»Men foreløbig må jeg nok se i øjnene, at min fremtid ligger på banen, og jeg glæder mig også allerede til næste års seksdagesaløb«

Redaktionen anbefaler

Par nr. 7 stormede til seksdagessucces i Ballerup

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce