Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 4. jul. 2008 KL. 16.30

Rabobank er upåvirket af Rasmussen-sag

Rabobanks sportsdirektør Erik Breukink afviser, at Michael Rasmussen-sagen, har påvirket holdets forberedelser til Tour de France.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Michael Rasmussens retssag mod Rabobank fandt først sin afgørelse i denne uge og det samme gjorde hans mellemværende med antidopingmyndighederne.

Alligevel afviser sportsdirektør Erik Breukink, at de to sager har haft indflydelse på stjernen Denis Menchov og resten af holdets forberedelser til Tour de France.

»Denis Menchov tænker ikke på fortiden. Han har brugt kræfter på at forberede sig på den her Tour. Det andet hører fortiden til, og han ser frem til lørdag, hvor løbet starter. Det handler om det, der sker nu. Sådan har alle på holdet det, og de ser frem til at gøre en god figur. Der er andre, som tager sig af Rasmussen-sagen, ikke mig, ikke rytterne. Så det påvirker ikke vores løb«, siger Erik Breukink.

Han har ingen kommentarer til dommene i Rasmussen-sagen.

»Nej, overhovedet ikke«, lyder svaret.

ritzau