Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 20. jul. 2008 KL. 19.19

Dansk sejr i kinesisk tour

Alex Rasmussen satte punktum med fjerde sejr i Kina OL-banerytteren var uimodståelig i den afsluttende massespurt i Tour of Qinghai Lake.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kinas største etapeløb Tour of Qinghai Lake sluttede, som det begyndte – med en overbevisende triumf for det danske olympiske håb i banecykling Alex Rasmussen.

I det 110 km lange kriterium, der satte punktum for de 10 dages strabadser, forberedte holdkammeraterne på det danske nationalmandskab perfekt finalen for den spurtstærke Team Designa rytter efter at have øvet sig i en indlagt bonussprint undervejs, og på målstregen var Alex Rasmussen uimodståelig.

Mest vindende dansker på landevej i år
Det var hans fjerde sejr, efter at han også slog til på prologen samt på 2. og 4. etape, og han er dermed klart den mest vindende danske landevejsrytter i år.

Tour of Qinghai Lake, der på den internationale terminsliste befinder sig i kategorien lige under ProTour-løbene, havde amerikaneren Tyler Hamilton (Rock Racing) som samlet vinder, mens Michael Mørkøv på 23.-pladsen blev bedste dansker.

Banelandsholdet suppleret med den ene af de tre OL-deltagere på landevej, Brian Vandborg, har anvendt løbet som forberedelse til næste måneds medaljeræs i Beijing.