Massespurten var ventet, men med den buket af sprintere i verdensklasse, som feltet tæller, var det overraskende, at det blev den 34-årige franskmand Sébastien Hinault (Crédit Agricole), der susede først over stregen på 10. etape i Vuelta a Espana.
Efter de 151,3 km fra Sabinágo til Zaragoza henviste rytteren, der sædvanligvis er henvist til hjælperrollen, landsmanden Lloyd Mondory (Ag2r) til en ligeså forbløffende andenplads.
Fire af de formodet skrappeste afsluttere, gårsdagens belgiske sejrherre Greg van Avermaet (Silence-Lotto), spanieren Oscar Freire (Rabobank), belgieren Tom Boonen (Quick Step) og spanieren Koldo Fernandez (Euskaltel), måtte tage til takke med de efterfølgende placeringer.
For 23-årige van Avermaet rummede udfaldet af dagens strabadser den ganske betragtelige trøst, at han overtog førertrøjen i pointkonkurrencen fra Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne. Intet til fælles med legenden
Selv om dagens triumfator har et i cykelkredse særdeles berømt efternavn, har han hverken familie- eller resultatmæssigt noget til fælles med landsmanden og legenden Bernard Hinault.
Med kraftanstrengelsen i Burgos nåede Sébastien Hinaults samlede sejrsantal op på 11. Alle er registreret i tjeneste hos hans nuværende arbejdsgiver, hvor han har været ansat siden starten på den professionelle karriere i 1997.
Han oplevede for et par måneder siden en kæmpemæssig skuffelse, da han ikke blev udtaget til Crédit Agricoles Tour de France-trup. Han har ellers været fast mand ni sæsoner i træk, men netop i år, da løbet startede i hans hjemegn Bretagne, var der altså ikke plads til ham. Ingen ændringer sammenlagt
Etapen fik ingen indflydelse på den overordnede Vuelta-udvikling, når der lige ses bort fra, at en af de formodede trumfer i en finale som dagens, italieneren Daniele Bennati (Liquigas), måtte tage hjem allerede inden starten på grund af sygdom.
Derimod trådte spanieren Egoi Martinez (Euskaltel) atter storsmilende op på podiet som indehaver af den gyldne førertrøje, ligesom franskmanden David Moncoutié (Cofidis) i dagens eneste bjergspurt sørgede for, at der ingen tvivl hersker om, at han fortsat er førstemand i den kappestrid.
Team CSC Saxo Banks argentinske sprinter Juan José Haedo forsøgte at blande sig i spurten, men nåede ikke længere frem end til niendepladsen.
Holdkammeraten Matti Breschel sluttede fem positioner længere bagude, og det danske mandskabs to klassementshåb Carlos Sastre og belgieren Jurgen van Goolen befandt sig ligeledes i det store hovedfelt, som omfattede knap 100 ryttere. Langt soloudbrud
Den slovakiske mester Matej Jurco (Milram) havde prøvet at ændre på det ret så forudsigelige forløb af etapen med et solofremstød, men han måtte tage til takke med den reklame, han og hans tyske arbejdsgiver fik gennem hans angreb.
Han satsede på nedkørslen fra dagens eneste stigning Puerto de Montrepós efter knap 35 km, og han nåede op på et forspring på omkring syv minutter, inden der reageredes bagude.
Den 24-årige slovak havde inden etapen et minus på 51.04 min., hvilket betød, at han altså overhovedet ingen trussel udgjorde i den samlede stilling. Men der blev ikke uddelt gaver, og efter kortvarigt at have fået følgeskab af spanieren José Antonio Lopez (Andalucia) var eventyret slut efter godt 110 km i front. Glade minder hos Martinez
Morgendagens 178 km lange 11. etape fra Calahorra til Burgos vækker utvivlsomt glade minder hos den aktuelle indehaver af førertrøjen.
Det var nemlig i Burgos, Egoi Martinez for to år siden fejrede karrierens hidtil flotteste – og den foreløbig blot anden – sejr, da han førte et langt udbrud succesrigt til ende med et forspring på 55 sek. til sin nuværende holdkammerat Inigo Landaluze og Team CSC Saxo Banks ukrainer Volodomyr Gustov.
Dengang handlede det ligeledes om 11. etape, men ruten gik fra Oscar Freires fødeby i nord Torrelavega, hvor den i dag fører stik vestpå fra Calahorra. Kørte alene i to omgange
Martinez, som i 2006 repræsenterede Discovery Channel, var med i et udbrud på 13 mand, der etableredes efter 25 km. Godt 40 km senere kørte han fra de øvrige, fik siden følgeskab af Landaluze og Gustov, men sagde atter farvel til dem med 15 km fra mål.
Feltet med favoritterne blev den dag kørt over et kvarter agterud, Martinez avancerede til 18.-pladsen sammenlagt og sluttede Vueltaen som nr. 12.
Selv om ruteføringen er en anden i morgen, er terrænet næsten det samme, så det skulle danne basis for en offensiv i stil med den Martinez gennemførte så fornemt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
Ukendt historie udgives 47 år efter ikonisk dansk forfatters død
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
Radikales udlændingeordfører: »Voldsomt, hvor meget fokus der ender med at være på de 66 personer«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
VM-kvalifikation
Debatindlæg af Matilde Dueholm
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Rose Nira Glad og Hanne Vedel Sterndorf




























