Da den olympiske guldvinder i landevejscykling Samuel Sanchez (Euskaltel) meddelte, at han stillede til start i Vuelta Asturias tilførtes arrangementet både en superstjerne og en storfavorit. Førstnævnte status er den 32-årige spanier stadig i besiddelse af, men det kniber mere med at leve op til den anden. Således måtte Euskaltel-kaptajnen, der ellers virkelig har taget opgaven alvorligt, på dagens anden halvetape, en 14 km enkeltstart i Piedras Blancas, endnu engang nøjes med at være tæt på. Portugisisk stortalent i top Temporidtet gav nemlig sejr til landsmanden Hector Guerra, der kører for det portugisiske Liberty Seguros-mandskab, og som i denne sæson allerede tidligere har demonstreret sine kvaliteter i denne disciplin, idet han også vandt enkeltstarten i det portugisiske Volta ao Alentejo. Sanchez måtte tage til takke med andenpladsen slået med syv sekunder, og i det overordnede billede var det vigtigere, at et af portugisisk cykelsports største talenter, den 23-årige Tiego Machado (Boavista) blev nr. 4 yderligere fem sekunder bagude. Øgede forspringet på førstepladsen Det betød nemlig, at Machado uden problemer bevarede den samlede førsteplads. Han øgede oven i købet forspringet til newzealænderen Glen Chadwick, så det nu er på 58 sek. De to fulgtes ad i et succesrigt udbrud på 1. etape, og det synes nu at skulle blive altafgørende for løbet, der slutter på lørdag. Det bliver i hvert fald svært for både dagens sejrherre Guerra og den olympiske triumfator Sanchez at eliminere afstanden til de to definitivt. De to spaniere er i øjeblikket som nr. 3 og 4 henholdsvis 2.34 og 2.39 min. bagude.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
Ukendt historie udgives 47 år efter ikonisk dansk forfatters død
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Rose Nira Glad og Hanne Vedel Sterndorf




























