Dansk cykeltalent vender storhold ryggen

Thomas Vedel Kvist skifter fra Quick-Step til Glud og Marstrand - LRØ Rådgivning.

Cykling

Efter to anonyme år hos storholdet Quick-Step vender den danske cykelrytter Thomas Vedel Kvist hjem til Glud og Marstrand - LRØ Rådgivning.

»Vi ser Thomas som en meget dygtig cykelrytter, og vi har forventninger om, at han resultatmæssigt kan løfte holdet«, siger Team-manager på Guld og Marstrand - LRØ Rådgivning, Christa Skelde.

Den 23-årige rytter fra Odder har kæmpet med skader i denne sæson, og det kostede i kontraktforhandlingerne med Quick-Step, hvor han har kørt siden 2008.

Glud og Marstrand er opsat på at hjælpe det danske talent tilbage i cykelsportens bedste række, ProTouren, hvor han ifølge Christa Skelde hører hjemme.

»Vi vil give ham den bedste støtte og ballast, så han kan blomstre igen og komme tilbage på ProTouren«.

»Vi har en stolt tradition med at hjælpe folk videre, og vi kan udover det cykeltekniske også fylde personlige og mentale ting i bagagen«, siger Christa Skelde.

Glud og Marstrand - LRØ Rådgivning har i denne sæson haft kontrakt med Mads Christensen, som også har kørt for Quick-Step, hvor han i sin tid mistede lysten til at cykle. Mads Christensen var et af dansk cykelsports største talenter, og efter to år på danske hold skal han igen køre ProTour, når han fra næste sæson kører for Bjarne Riis.

Christa Skelda ser allerede et tilsvarende forløb tegne sig for Thomas Vedel Kvist. Hun er ikke bekymret over, at den 23-årige rytter ikke har præsteret resultater hos Quick-Step.

»Det er lidt svært, når du kommer til så stort et hold. Du får ikke lige rollen som kaptajn, og der skal være nogen til at forsvare målet. Han har taget et stort slæb«.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    #FootballLeaks

    Jakob Sorgenfri Kjær

    Journalist

    Jeg havde måske en ide om det. Men efter måneders arbejde med materialet i #FootballLeaks har det alligevel overrasket mig, hvor meget pengene styrer fodbolden. I mange ligaer er spillere reduceret til spekulationsobjekter, klubber ser stort på regler for at fremme kortsigtede kapitalinteresser, mens agenter får dukkerne til at danse i jagten på at maksimere deres profit.

    Det er på høje tid, at fodboldindustriens dybe hemmeligheder kommer frem i lyset blandt dem, der betaler for det hele.

    Læs alle artikler om #FootballLeaks her, eller se denne video for at forstå, hvordan mere end 18 mio. hemmelige dokumenter fra fodboldens verden er havnet hos os.

Annonce