nedtur. Lance Armstrong ved ceremonien efter Tour de France 2001, som amerikaneren vandt. Men nu er samtlige Tour-triumfer taget fra Armstrong efter dopingdom.
Foto: LAURENT REBOURS (arkiv)/AP

nedtur. Lance Armstrong ved ceremonien efter Tour de France 2001, som amerikaneren vandt. Men nu er samtlige Tour-triumfer taget fra Armstrong efter dopingdom.

Cykling

Armstrong mister ærestitel efter dopingchok

Lance Armstrong er ikke længere som en »inspirerende helt«, mener universitet.

Cykling

Nedturen vil ingen ende tage for den vanærede pedalkonge Lance Armstrong, som tabte sine Tour de France-titler og blev bandlyst fra cykelsporten for altid efter omfattende dopingafsløringer.

Et amerikansk universitet tager nu den æresgrad fra cykelrytteren, som læreanstalten hædrede ham med for seks års siden i stor-rosende vendinger.

Læs også

Bestyrelsen på Tufts University har enstemmigt besluttet at annullere titlen »doctor of humane letters«, som kræftoverleveren Armstrong blev tildelt efter hans magtdemonstrationer på de franske landeveje og kampen mod kræft.

Holdt hovedtale til 2400 studerende
Dengang kaldte universitet den syvdobbelte tour-vinder for »en inspirerende helt«, og Armstrong fik lov at holde hovedtalen til 2400 studerende med veloverståede eksamener bag sig.

Læs også

I dag har piben fået en anden lyd.

Armstrongs »handlinger som atlet er inkonsistente med værdierne på universitetet«, lyder skudsmålet om den falmede Tour-stjerne fra Tufts Unviersity, der ligger i udkanten af storbyen Boston.

Dopingrapport fældede Armstrong
Det sker efter, at det amerikanske antidopingagentur i oktober fældede Lance Armstrong i en 1000 sider lang rapport. I rapporten står flere af cykelrytterens tidligere holdkammerater frem og fortæller, hvordan de og Armstrong dopede sig.

Læs også

Derefter fik amerikaneren frataget sine syv Tour de France-sejre fra 1999 til 2005 af den internationale cykelunion (UCI). Desuden blev han bandlyst fra cykelsporten for altid.

Kræftorganisation droppede 'Armstrong'

Siden valgte organisationen 'The Lance Armstrong Foundation', som hjælper kræftramte mennesker, at droppe cykelrytterens navn i sin titel.

Læs også

Armstrong trådte tilbage som bestyrelsesformand for kræftfonden 17. oktober, men blev i første omgang siddende som menigt bestyrelsesmedlem, inden han 4. november trådte helt ud af bestyrelsen.

I stedet hedder organisationen nu Livestrong Foundation - en titel, som kræftfonden uformelt har båret gennem længere tid.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce