Worre: Ny fynsk cykelbane styrker håb om OL-guld

Odense får ny overdækket cykelbane, og det er guld værd for de danske OL-chancer.

Cykling

Fynske lokalpolitikere tog onsdag en vigtig beslutning for dansk cykelsport, da det blev besluttet at etablere en ny cykelbane til 73 millioner kroner i Odense.

Dermed kan der fra 2014 trænes på cykelbaner på begge sider af Storebælt, hvilket ifølge direktør i Danmarks Cykle Union (DCU), Jesper Worre, er afgørende vigtigt i forhold til at opfylde det ambitiøse mål om OL-guld allerede i 2016.

»Vores mål er helt forsigtigt og ydmygt at gå efter OL-guld i Rio i 2016, og det vil kræve en fantastisk indsats og en konkurrence om pladserne, ligesom England og Australien har«.

Træningsmiljøet amputeret »I den sammenhæng betyder det noget, at vi har en cykelbane i Odense«, siger Jesper Worre.

Læs også

Selv om det hjemlige træningsmiljø for banecykling har været amputeret med kun én rigtig træningsbane - Ballerup Super Arena - har det danske banelandshold været med i verdenstoppen de seneste 10 år.

Men niveauet kan hæves med en bane på den anden side af Storebælt, mener DCU-direktøren.

»Der har været meget få jyder og fynboer, som har taget vejen til Ballerup for at træne. Det, at vi får en bane i Odense, betyder, at vi får halvdelen af Danmark med igen«.

Holdet »bliver hurtigere«

»Man kan ikke udvikle baneryttere uden en bane. Det vil svare til at have svømmere uden en svømmehal. Det er jo absurd. For cykling foregår ikke længere på udendørs cementbaner«, siger Worre.

Læs også

Banelandsholdet vil fortsat have base i Ballerup Super Arena som del af Team Danmarks kraftcenter.

DCU-direktøren spår, at banelandsholdet kommer til at køre hurtigere, når den nye bane er etableret.

»Ja, det tror jeg, at de gør, for der vil være større konkurrence om pladserne«, siger Jesper Worre.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce