Ekspert om den syge sport: Rabobank trækker næppe andre sponsorer med sig

Cykelsporten har et imageproblem, men konsekvensen viser sig først om flere år, mener sponsorekspert.

Cykling

Cykelsporten kommer næppe til at blive ramt af en lavine af sponsorer, der følger Rabobank ud af sporten.

Det mener sponsorekspert og administrerende direktør i Promovator, Christian Vollerslev, efter at hollandske Rabobank i dag trak sig efter 17 år som storsponsor.

LÆS MERE

»Jeg tror og håber, at det her er en enlig svale. Det er reelt første gang, at en holdsponsor trækker sig ud af sporten på grund af de senere års dopingsager. Men jeg tror ikke, man vil se en masse andre holdsponsorer trække stikket også«, siger Christian Vollerslev til politiken.dk.

Et stort slag for cykelsporten
Den hollandske bank har mistet troen på en ren og fair cykelsport og tror ikke længere på, at det vil ændre sig i den nærmeste fremtid, siger Bert Bruggink fra bankens bestyrelse i en pressemeddelelse om begrundelsen for at trække sig.

På et opfølgende pressemøde fredag formiddag gik Bruggink et skridt videre og beskrev sporten som »gennemført syg«.

Og selv om Rabobanks stop næppe udløser en kollektiv udvandring, mener Christian Vollerslev, at dagens udmelding vil have stor betydning for cykelsporten.

»Det er et rigtig stort slag for cykelsporten. En ting er, at mange bække små, gør en stor å, men når en af cykelsportens allertungeste sponsordrenge, som har forsvaret sporten og arbejdet for sporten i mange år, trækker sig, så vil det her helt klart få store konsekvenser«, siger Christian Vollerslev.

»Der sidder helt sikkert mange sponsorer, der lige nu overvejer, om deres sponsorat er den rigtige investering. Men langt de fleste har lange aftaler og kontrakter, og derfor er det mere på den lange bane, at det her vil få konsekvenser«, siger han.

Sponsorering er som med aktier
Ifølge Christian Vollerslev står cykelsporten nu over for et par særdeles vigtige år, hvor tilliden til sporten skal genoprettes. Men hvis det lykkedes, så tror sponsoreksperten på, at firmaer også fremover vil lægge store millionbeløb for at få deres frimanavne på cykeltrøjerne.

»Vi kommer ikke til at ændre vores rådgivning. Cykelsporten byder fortsat på en helt unik mulighed for sponsorerne. Det er meget få andre sportsgrene, hvor man eksempelvis kan navngive et hold med ens firmanavn«, siger Christian Vollerslev.

»Sponsorering kan sammenlignes med aktier. Der er nogle sponsorater, der er højrisiko og nogle, der er lavrisiko. Cykelsporten er helt klart forbundet med høj risiko, men hvis man som firma kan leve med det og med risikoen for at blive forbundet med doping, så er det ok«, siger Christian Vollerslev og fortsætter:

»Hvis man til gengæld er inden for sundheds- eller medicinalbranchen og ikke kan tåle koblingen til doping, så skal man holde sig langt væk fra cykelsporten«.

Dopingsynder i Rabobank-regi

Så sent som i går blev en Rabobank-rytter suspenderet.

Spanske Carlos Barredo har fået målt sine blodværdier og alt tyder på, at han har begået dopingrelaterede ulovligheder.

Levi Leipheimer, der for få dage siden blev fyret fra Omega Pharma-Quick Step-holdet for fortidens synder, er i Usada-rapporten omkring Lance Armstrong citeret for at have »fortsat med at bruge epo i 2002, 2003 og 2004 under opsyn af en af Rabobank-holdets læger«.

LÆS MERE

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce