Rolleskifte. Flere gange i løbet af årets Tour så Froome stærkere ud en kaptajn Wiggins, men Froome måtte pænt holde sig tilbage og arbejde som trækdyr for holdkaptajnen.
Foto: Laurent Rebours (arkiv)/AP

Rolleskifte. Flere gange i løbet af årets Tour så Froome stærkere ud en kaptajn Wiggins, men Froome måtte pænt holde sig tilbage og arbejde som trækdyr for holdkaptajnen.

Cykling

Tour-kongens boss: Wiggins satser på Giroen

Nu bekræfter den øverste chef for Sky-mandskabet, at Chris Froome sandsynligvis bliver kaptajn i Tour de France.

Cykling

Rygterne har længe verseret om, at årets vinder af Tour de France, englænderen Bradley Wiggins (Sky), ikke vil være at finde i feltet, når den 100. udgave af den tre uger lange styrkeprøve indledes 29. juni på Korsika.

Og uden at de endnu er omdannet til en endegyldig kendsgerning, er de uhyre tæt på at blive det, efter at den øverste boss for det britiske succesmandskab, Dave Brailsford, selv har tilkendegivet, at Tour-kongen og den olympiske guldvinder i enkeltstart sandsynligvis søger andre udfordringer i 2013.

Den endelige plan er ikke fastlagt endnu
»Det ser ud til, at Giro d'Italia vil være er særdeles godt mål for Bradley, og dermed får Froome lejlighed til at fokusere på Tour de France«, sagde Dave Brailsford, der ikke alene er chef for det professionelle landevejsmandskab, men for britisk cykelsport i det hele taget, i forbindelse med en konference i Leeds.

LÆS OGSÅ »Vi er netop nu ved at iværksætte træningen frem mod næste sæson, og der venter et stort arbejde med tilrettelægningen af opgaver. Derfor har vi heller ikke besluttet os for det endelige program, men det peger i retning af, at Bradley satser på Italien«. Vejen er banet internt for Froome Dermed tyder alt på, at vejen internt på Sky mandskabet er banet for Chris Froome til at jagte den Tour-trone, som han var afskåret fra i år, fordi hans altoverskyggende opgave var at assistere holdkammeraten Bradley Wiggnins. Mange iagttagere mente, at Froome var stærkere end Wiggins og kun hindredes af Skys strikse taktik i at stryge helt til tops. Nu får den 27-årige brite så efter alt at dømme den maksimale mulighed for at bevise dette, men Froome må regne med betydeligt hårdere konkurrence, end han og Wiggins kom ud for i år, hvis eksempelvis Team Saxo-Tinkoffs dobbelte Tour-triumfator Alberto Contador og luxembourgeren Andy Schleck (RadioShack-Nissan), som overtog Tour-sejren 2010, efter at den blev frataget Contador på grund af dopingkarantænen, møder op på Korsika om syv måneder.



Vil vinde alle de tre store rundture
Det var Skys cheftræner Shane Sutton, der først skabte seriøs grobund for spekulationerne om Bradley Wiggins' Giro-satsning.

Sutton skitserede et projekt, hvorefter Wiggins skal søge at vinde alle de tre store rundture, inden han trækker sig tilbage.

Nu tegner det så til, at anden del af den plan søsættes, når Giro d’Italia næste år starter i Napoli. Det sker 4. juni på en 13,8 km lang rundstrækning, der utvivlsomt vil bringe en sprinter i førertrøjen.

Wiggins i Giro-førertrøjen for to år siden

Allerede dagen efter har Sky mulighed for at slå til, når det gælder en 17,8 km holdkørsel på øen Ischia i bugten ud for Italiens tredjestørste by. 32-årige Wiggins deltog i 2010 i Giroen og sikrede sig en enkelt dag i førertrøjen ved at vinde den indledende tidskørsel i Amsterdam.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce