Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Cykling 15. dec. 2007 KL. 12.42

Olympiske håb i afgørende eksamen

Alex Rasmussen og Michael Mørkøv skal i morgen i Ballerup Super Arena bevise, at de er værdige til at udfylde rollerne i det legendariske danske par nr. 7.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Om cirka otte måneder skal de søge at indfri egne og hele nationens forventninger ved OL i Beijing. På torsdag gælder det lidt mere jordnære drømme, når de jagter generobringen af DM-titlen i parløb.

Og endnu tættere på dagligdagen er den aktuelle opgave i Ballerup Super Arena, hvor det i morgen handler om at dokumentere, at de er værdige til at udfylde rollerne i det legendariske danske seksdagespar nr. 7.

Alex Rasmussen og Michael Mørkøv hører uomtvisteligt til blandt nogle af dansk banecyklings mest evnerige aktører gennem tiderne, og de indgår sammen med Casper Jørgensen og Jens-Erik Madsen – også i aktion på velodromen i morgen – i den kvartet, som indtil videre har sikret Danmark bronze ved verdensmesterskaberne i holdforfølgelsesløb og nu styrer på kurs mod yderligere medaljegevinst i Kina.

Skrap hollandsk modstand
»Jeg har stor tiltro til de to unge mennesker, og det er da overvejende sandsynligt, at de kommer til at udgøre par nr. 7 i seksdagesløbet i Ballerup Super Arena fra 31. januar til 5. februar. Men de skal altså lige bevise, at de har formatet til det«, siger den københavnske seksdagesarrangør og i øvrigt præsident for den internationale vinterbaneunion Henrik Elmgreen.

»Jeg træffer først min afgørelse efter at have set dem i aktion i søndagens arrangement. Her får de topkvalificeret modstand ikke mindst af de to hollandske konstellationer Robert Slippens-Danny Stam og Peter Schep-Jens Mouris. De to par har længst markeret sig i verdenseliten, så jeg regner da med, at Alex og Michael kan give dem så hård kamp, at det er sportsligt realistisk at satse på et nyt dansk par nr. 7«, siger han.

Ikke tilfreds med sig selv
Alex Rasmussen og Michael Mørkøv er netop vendt hjem fra World Cup-starter i Sydney og på den olympiske velodrom i Beijing, og ved begge lejligheder klarede de danske farver sig så udmærket, at OL-billetterne i parløb og holdforfølgelsesløb er så godt som i hus.

»Jeg var ikke tilfreds med min egen indsats. Den kunne helt klart have været bedre, men forhåbentlig er der bare tale om et midlertidigt formdyk, og det vigtigste er, at både Alex og jeg som par og holdet scorede så mange point, at der nok ikke længere kan være tvivl om, at vi får en plads i feltet i Beijing«, siger Michael Mørkøv.

»Det er imidlertid ikke nok for mig. Jeg tror på, at vi stadig kan udvikle os, og jeg synes allerede, vi befinder os på et niveau, hvor der er grund til at håbe på olympiske medaljer. Det er det, jeg går efter, og jeg synes, vi er stærke nok til at nå målet. Ganske vist ser det i øjeblikket ud, som om Storbritannien er en klasse bedre end alle andre, men jeg har stadig en fornemmelse af, at vi vil kunne køre lige op med briterne, når alt flasker sig for os«.

Morgendagens program i Ballerup Super Arena indledes med en halv times parløb og afsluttes med 50 min. i disciplinen, så der bliver rig lejlighed til at vurdere Rasmussens og Mørkøvs evner.

Annonce

FILM – Danmarks eneste filmsektion

Læs Politiken hver TORSDAG BESTIL I DAG

- Få sportsnyheder på mail hver morgen

Annoncer
Danmark
13. feb. KL. 14.50

Pige skrev brev til far om sexmisbrug

Anklager har fremlagt brev fra 15-årig pige i sag om overgreb i Rebild.

Danmark
13. feb. KL. 14.30

11-årig dreng dræbt af tog på Tølløse station

11-årig dreng, der ved middagstid blev ramt af tog ved Tølløse, er død.

Internationalt
13. feb. KL. 13.55

Kampklædt politistyrke pågriber mand i Amsterdam Lufthavn

Manden havde ifølge flere medier gemt sig efter at have sendt bombetrussel.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe