prikker. Michael Mørkøv under Tour de France 2012, hvor danskeren undervejs havde erobret den prikkede bjergtrøje.
Foto: Christophe Ena (arkiv)/AP

prikker. Michael Mørkøv under Tour de France 2012, hvor danskeren undervejs havde erobret den prikkede bjergtrøje.

Cykling

Michael Mørkøv har allerede fundet perfekt ind i sin Tour de France-rolle

Søren Kragh Andersen fortsætter med at imponere på en samlet sjetteplads Tour of Qatar.

Cykling

Med den anden etapetriumf i Tour of Qatar til den norske spurtkanon Alexander Kristoff efter en fremragende kollektiv indsats af Katusha-mandskabet kan det allerede nu konstateres, at det russiske kollektivs danske nyerhvervelse Michael Mørkøv fra første færd på perfekt vis har tilpasset sig den rolle, han er tiltænkt.

Den plan, der er lagt fra ledelsen side med henblik på at skabe optimale betingelser for Kristoff frem mod finalerne, har fungeret forbilledligt ved premieren i ørkenstaten, og selv har nordmanden vist sig stadig stærkere.

Kristoff støttet af tre holdkammerater

I dag var belgieren Greg Van Avermaet (BMC) i Kristoffs baghjul chanceløs, efter at Katusha på det sidste par km af denne 4. og næstsidste etape fuldstændig havde taget kommandoen i en lille frontgruppe.

Læs også

Nordmanden blev fulgt til dørs af tre holdkammerater, italieneren Jacopo Guarnieri, Michael Mørkøv og sin landsmand Sven Erik Bystrrøm, der placerede sig som henholdsvis 3, 10 og 11, og dermed er kursen afstukket for Katusha-truppen frem mod i første omgang forårsklassikerne og ultimativt Tour de France.

At Michael Mørkøv længst har vist sig som en fremragende hjælperytter, er en kendt sag, men at han så hurtigt har fundet sin plads i de ny omgivelser, er imponerende.

Søren Kragh spurtede sig til ottendeplads

Det er det unægtelig også, hvad den 21-årige danske debutant Søren Kragh Andersen præsterer på et stærkt handikappet Team Giant Alpecin.

På endnu en vindblæst dag i ørkenen, hvor feltet splittedes i adskillige grupper, og hvor nordmanden Edvald Boasson Hagen (Dimonsion Data) på bitter manér måtte afgive førertrøjen til sin britiske holdkammerat Mark Cavendish på grund af en punktering otte km fra mål, demonstrerede den unge dansker atter sin eminente placeringsevne

Søren Kragh Andersen holdt sig med fremme hele vejen og krydsede stregen på ottendepladsen ni sekunder efter Kristoff.

Læs også

Det betød, at han styrkede sin position som nr. 6 sammenlagt og ligeledes sin status som indehaver af løbets hvide ungdomstrøje, hvor U23-verdensmesteren fra 2014 Sven Erik Bystrøm stadig er hans værste rival med et minus på 19 sekunder.

Skulle have ageret hjælperytter

Egentlig var det meningen, at Søren Kragh i sin første optræden som professionel skulle have ageret hjælper for holdets tyske klassikerstjerne John Degenkolb.

Denne er imidlertid ude af billedet ligesom fem holdkammerater efter den frygtelige ulykke under træningslejren i Spanien i sidste måned, og det har pludselig gjort Søren Kragh til Team Giant-Alpecins frontfigur i Tour of Qatar.

Nu står han på tærsklen til at afslutte denne premiereopgave med et fint personligt resultat, inden turen i næste uger går til Tour of Oman.

Boasson Hagen kæmpede forgæves

Edvald Boasson Hagen kæmpede som en besat for at få tilslutning til de forreste igen efter sin punktering, men på det tidspunkt var farten skruet så voldsomt i vejret med en stærk BMC-klan som toneangivende, at det var håbløst.

Til alt held for hans hold Dimension Data befandt Mark Cavendish sig stadig i front, men han kunne intet stille op i spurten og måtte tage til takke med femtepladsen.

Læs også

Tidsforskellene blandt de bedste er endnu så små, at sidste etape i morgen kan skal nye forskydninger alene via bonussekunder.

Top-10 ser nu således ud: 1. Cavendish, 2. Van Avermaet 2 sekunder, 3. Manuel Quinziato (BMC) 6, 4. Kristoff 9, 5. Boasson Hagen 19, 6. Søren Kragh 30, 7. Sam Bennett (Bora-Argon 18) 41, 8. Bystrøm 49, 9. Vjatjeslav Kuznetsov (Katusha) 50, 10. Michael Schär (BMC) 58.

Mørkøv og Kragh har udsigt til ranglistepoint

Michael Mørkøv er på 13.-pladsen 1.15 mint bagud og har ligesom Søren Kragh udsigt til verdensranglistepoint, hvis placeringen holdes.

Læs også

Det har løbets tre danskere på det tyske Team Stölting derimod ikke. Michael Reihs er nr. 47, Michael Carbel 79 og Mads Pedersen 99 med tidstab på henholdsvis 6.59, 14.06 og 15.58 minutter.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce