Mens tidligere og kommende rivaler i løbet af januar giver sig i kast med sæsonens første udfordringer, har en af dansk cykelsports mest tiljublede og fordømte personligheder, den tidligere bjergkonge i og næsten samlede vinder af Tour de France Michael Rasmussen, en dato væsentligt længere ude i fremtiden som sit store mål.

26. juli er han parat til at genoptage konkurrenceaktiviteterne, og det sker med det helt klare sigte godt en måned senere at kunne hævde sig blandt de bedste i Vuelta a Espana.

»Det er målet, jeg arbejder frem imod, men endnu aner jeg jo ikke, om det kan realiseres«, fastslår Michael Rasmussen.

Fra ovennævnte dag – et døgn og to år efter, at han i 2007 som indehaver af den gule førertrøje af sin hollandske arbejdsgiver, Rabobank, blev smidt ud af verdens største cykelbegivenhed – er den 34-årige dansker under alle omstændigheder en fri mand i sportsretslig sammenhæng efter den toårige karantæne, han idømtes, fordi han havde løjet om sine opholdssteder i månederne op til den indledningsvis så succesrige og siden skæbnesvangre Tour de France-deltagelse.

Appellerede for seks måneder siden
Stadig eksisterer en teoretisk mulighed for, at Michael Rasmussen får chancen for et hurtigere comeback, for den internationale sportsdomstol, CAS, i Lausanne er fortsat i færd med at behandle den appel af strafudmålingen, som den danske klatrespecialist indgav for knap et halvt år siden.

Han var midt i november til høring hos CAS, der derefter udsendte en melding om, at afgørelsen ville foreligge i løbet af tre-fire uger, men endnu har den øverste idrætslige retsinstans ikke afsagt kendelse.

»Jeg har ikke så meget at sige, men hvis det kan klares på et par minutter, er det da i orden«, lød svaret, da undertegnede ringede op til Michael Rasmussen for at høre, hvordan det egentlig går med sagen. Og derefter udspandt der sig en længere samtale, som tydeligt bar præg af, at den tidligere mountainbikeverdensmester og danske folkehelt har noget på hjerte.

Arbejder målrettet
Bag alle spekulationer omkring Michael Rasmussens overtrædelse af reglerne gemmer sig ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt han er indstillet på at tilbageerobre sin position på den internationale cykelscene, men det kræver ikke mange verbale udvekslinger for at fastslå, at han er besjælet af samme perfektionistiske og ambitiøse holdning som tidligere.

Kommer du tilbage?

»Helt afgjort. Det arbejder jeg målrettet frem imod, og det går udmærket. Jeg træner regelmæssigt, men ikke på en måde, der gør det muligt at køre løb allerede i morgen«.

»Alt afhænger af, hvem der har lyst til at have mig, og hvor jeg har lyst til at være ansat. Der er ikke meget fornuft i at køre for et italiensk hold, hvis det ikke kan stille op i Vuelta a Espana. For det er stadig mit overordnede mål at gøre mig gældende i de store rundture, og så må vi se, om jeg kan finde en passende arbejdsgiver. Umiddelbart er jeg fortrøstningsfuld«.

Formodentlig er du dybt frustreret over, at der endnu ikke er sat punktum for sagen?

»Jeg finder det i hvert fald mærkværdigt. Men jeg vil frem for alt ikke fremstå som en bitter, gammel mand. Jeg vil videre. Det, der undrer mig allermest, er, at ingen journalister har haft lyst til at gå dybere ind i sagen. For mig er det så åbenlyst, at der sker noget, som ikke burde ske, men ingen tager fat i det. Der er heller ingen, der forsvarer atleternes retssikkerhed. Det er for mig højst besynderligt«.

Føler du ligefrem, at der er taler om en konspiration mod dig?

»Jeg aner ikke, hvad der foregår. Jeg har ikke andre informationer, end I har. Men for mig ser det da ud som om, at der er noget, der ikke helt er gået efter planen. For i stedet for de tre-fire uger, der oprindelig var bebudet inden afgørelsen, er der nu gået den dobbelte tid. Og jeg kunne virkelig godt tænke mig, at der blev gravet i, hvordan det kan være, i stedet for at jeg skal svare på spørgsmål om, hvad jeg føler ved situationen«, siger Michael Rasmussen.

CAS: Afgørelse om et par uger
Den uigennemtrængelighed, der hersker i denne affære, bekræftedes til fulde, da Politiken efterfølgende henvendte sig til CAS-hovedkvarteret i Lausanne for at spørge generalsekretær Matthieu Reeb, som normalt udtaler sig, om, hvorfor lige netop Michael Rasmussen-sagen i den grad trækker i langdrag.

Reeb var ikke til stede, men en meget venlig CAS-talskvinde kunne oplyse, at der kan forventes en afgørelse inden for det nærmeste par uger – et svar, der har vist sig at være ekstremt langtidsholdbart i denne sammenhæng.

Men der er efterhånden gået temmelig lang tid. Er der nogen forklaring på det?

»Jeg kan ikke komme ind på de nærmere detaljer. Det eneste, jeg kan sige, er, at sagen er ved at blive afsluttet, og at afgørelsen vil blive offentliggjort i løbet af et par uger«.

Selv har Michael Rasmussen i længere tid valgt at holde lav profil.

Mener du stadig, du har retten på din side?

»Sådan vil jeg ikke udtrykke det. For jeg har jo ikke lagt skjul på, at jeg har begået en fejl. Det har jeg indrømmet for længe siden, men jeg synes, der er et enormt spring fra at have givet forkerte oplysninger om opholdssteder til en positiv dopingprøve, som jeg altså aldrig har afleveret. Og jeg er ikke er den eneste, der har forset mig i denne sag. Men de andre involverede går ustraffet igennem«.