For ikke ret mange år siden lød en af bebrejdelserne mod Tour de France-arrangørerne, at de var alt for konservative i deres tankegang omkring ruteplanlægningen.

Det var dengang, der var tradition for det meste af en uge med etaper tilegnet sprinterne, hvorefter den første lange enkeltstart indfandt sig og satte et markant aftryk på den samlede stilling, inden enten Alperne eller Pyrenæerne bød klatrespecialister op til dans på de hidsige stigninger.

Skønhedsoperation
Det fremhævedes ofte, at folkene bag Giro d’Italia i langt højere grad formåede at skabe afvekslende underholdning på et tidligere tidspunkt.

Om Tour-bosserne har taget ved lære af det, skal være usagt, men verdens mest medieovervågede og folkekære cykelbegivenhed har i de seneste sæsoner gennemgået en forskønnende operation, hvor den forholdsvis fastlåste tilrettelægning har fået et gevaldigt skud for boven og er afløst af et væsentligt mere medrivende show i den indledende fase.

Den 97. udgave, der suser hen over landevejene i yderligere to uger, var således mættet med drama fra start. I lidt for høj grad, vil nogen mene, eftersom adskillige ryttere kom slemt til skade i den stribe af styrt, der prægede etaperne frem til og med i tirsdags.

LÆS OGSÅKatastrofe og succes for brødrene Schleck

Men indslaget med brostensudfordringerne var genialt, og etaperne i Holland og Belgien rummede ligeledes så mange inciterende momenter, at forventningerne til fortsættelsen trods de tre dage med sprinteropvisninger af gammelkendt karakter er skruet op på højt niveau.

Med reformbestræbelser følger imidlertid også sædvanligvis kritik, og den går netop nu kraftigt på, at de spurtstærke afsluttere ikke tilgodeses i rimelig grad – forstået på den måde, at sprinternes muligheder for at erhverve den gule førertrøje er reduceret ganske gevaldigt, efter at reglementet også har gennemgået en radikal ændring.

Farvel til bonussekunderne
Det skete, da det besluttedes at fjerne bonussekunderne, som tidligere spillede en uhyre væsentlig rolle specielt i starten af løbet. Talrige er de succesrige forsøg, der gennem årene er gjort på både i spurterne undervejs og på målstregen at sikre tilstrækkelig godtgørelse til at erobre den eftertragtede trikot, men denne spændingsfaktor er nu definitivt elimineret, og sprinterne har ’kun’ etapetriumferne og den grønne pointtrøje at kæmpe om.

Det belgiske nationalidol Tom Boonen er den deciderede sprinter, der senest har kunnet sole sig i gult. I de senere år, da en sejr endnu var 20 sekunder værd, er det desuden lykkedes for spurtkanoner som eksempelvis tyskeren Erik Zabel, australieren Robbie McEwen, estlænderen Jaan Kirsipuu og italieneren Mario Cipollini, men typer som disse har ikke længere noget at gøre i jagten på gult.

Mere i vente i 2011
Måske til næste år, når Touren starter med en 180 km lang etape fra Passage du Gois – den naturlige, jævnligt oversvømmede forbindelse mellem det franske fastland og Île de Noirmoutier i Atlanterhavet – til Mont des Alouettes.

Og så måske ikke alligevel, for, som navnet antyder, er der mål på en lille stigning. Og for at gøre betingelserne for sprinterne endnu vanskeligere er 2. etape et 23-km holdløb.

8. ETAPE - FØLG MED LIVE FRA KL. 12.30