Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 21. jun. 2011 KL. 14.30

Rolig Riis: Vi fik opfyldt ønskescenario

Saxo Bank-Sungard kan nu gå ind til Tour de France med ro.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Sidste år var det hårdt arbejde for holdejer Bjarne Riis at fastholde fundamentet på sit cykelhold Saxo Bank-Sungard med udsigten til en sponsor, der var på vej ud.

I år er det gået meget nemmere, selvom situationen i princippet var den samme, men nu er alt på plads med en ny et-årig forlængelse af hovedsponsoratet med banken Saxo Bank gældende til udgangen af 2012.

læs ogsåRiis sikrer fremtiden: Saxo Bank forlænger

»Det betyder fantastisk meget for os, at vi kan gå ind til Tour de France med total arbejdsro«.

Ville foretrække flerårig aftale
»Rytterne og jeg selv har fred til at fokusere på de resultater, som vi gerne vil. Og i organisationen kan vi tage hul på de ting, som vi skal tage hul på. Så det er uden tvivl vores ønskescenario«, siger Bjarne Riis.

læs ogsåSchleckbrødrene på hemmelig Tour de France-mission

Den danske holdejer har før givet udtryk for, at et-årige aftaler kan være svære at arbejde med på grund af den korte tidshorisont, og han erkender, at det ville være nemmere med en flerårig aftale.

»Men lige nu må jeg sige, at jeg er vældig tilfreds«.

Tæt samarbejde med sponsor
»Når vi taler Saxo Bank, så viser historien også, at en etårig aftale ikke nødvendigvis betyder, at det er en etårig aftale. Historikken viser, at vi har et fantastisk tæt samarbejde med Saxo Bank omkring sponsoratet, og vi taler løbende sammen«, siger Riis.

læs ogsåContador-rivaler har Tour-tropperne klar

Først og fremmest er det en glæde for det danske cykelhold, at der er ro på de indre linjer, så rytterne kan fokusere på Alberto Contadors titelforsvar i Tour de France.

»Der er altid mindre pres, for nu skal vi ikke gå ind til Touren med et uafklaret spørgsmål. Jeg har hele tiden haft en god mavefornemmelse«.

læs ogsåRiis overrasker med sprinter i Tour de France

»Forløbet har været fint. Jeg har ikke været så nervøs«, siger Riis.

ritzau