Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 28. jun. 2012 KL. 17.28

Holdkaptajnen savner Fuglsang i Frankrig

Holdkaptajn Fränk Schleck ærgrer sig over, at den danske ven ikke er med i Touren.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er ikke med Fränk Schlecks gode vilje, at Jakob Fuglsang blev vraget af sit hold Radioshack-Nissan til årets Tour de France.

»Vi vil savne ham, men vi må også respektere de beslutninger, der er taget af ledelsen«, siger Fränk Schleck.

Læs ogsåVraget Tour-rytter bliver dansk OL-kaptajn

»Jakob er en af mine rigtigt gode venner. Han er min nabo i øjeblikket. Han er et stort talent, men vi skal også tænke på, at der kun er ni pladser i Tour-truppen«.

Schleck havde intet at sige
Det er normalt sådan, at Tour-favoritter har et ord at skulle have sagt, når holdet til det franske løb skal udtages. Men det har Schleck ikke, siger han:

»Holdet er sat sammen, som det er, og det er ikke sat sammen af os ryttere«.

RUTEGENNEMGANG Sådan vurderer eksperten årets Tour de France

Det hele ligner en straf, Jakob Fuglsang har fået for at være for åbenmundet i medierne.

Læs ogsåDansk stjernerytter straffet for at have sagt sin mening

Silkeborgenseren har blandt andet sagt, at det ikke var sikkert, at han kørte for Radioshack-Nissan i næste sæson, når hans nuværende kontrakt er udløbet.

Kritisk over for chefen
Han har også offentligt spekuleret i, at han måske kunne vende tilbage til det danske hold Saxo Bank-Tinkoff Bank.

Læs ogsåFuglsang bekræfter forhandlinger med Riis

Da det så kom frem, at Fuglsang trods storform og nylig samlet sejr i Tour of Luxembourg ikke var i Tour-truppen, så blev danskeren endnu mere kritisk over for chefen, Johan Bruyneel, der i øjeblikket roder med en dopingsag, der kan koste ham fremtiden som sportsdirektør for altid.

»Det er tid til at holde sin kæft«
»Det vil være spekulation fra min side, hvis jeg siger noget om, hvorvidt det er hævn eller pay back-time«, siger Fränk Schleck.

Læs ogsåDopingsag sender Fuglsangs onde ånd ud af Touren

»Jeg giver hverken Jakob eller holdet skylden. Det vil være spekulation«.

»Det er klart, at han er skuffet, og mange i hans situation har været skuffet over lignende. Nogle gange er det bare tiden til at træde tilbage og holde sin kæft. Som jeg gør nu«, siger Schleck.

ritzau