Annonce
Annonce
Annonce
Cykling 4. jul. 2012 KL. 20.49

Lars Bak om etapesejr: »Det bliver ikke meget større«

Lars Bak var lettet og stolt over den etapesejr, holdkammeraten André Greipel snuppede på 4. etape af Touren.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det har været lige ved og næsten, men onsdag var etapesejren i hus for Lars Bak og Lotto-Belisol-mandskabet. Sprinteren André Greipel vandt massespurten, efter en del ryttere blev standset af et voldsomt styrt.

»Det bliver ikke meget større«.

»Det var en nem dag, men på de sidste 60 kilometer blev det igen stressende. Jeg synes igen, vi kørte godt og holdt os fremme i feltet. Vi arbejdede fantastisk sammen, og toget virkede«, siger Lars Bak.

Tæt på styrtet
Danskeren, som var med til at køre Lotto-toget i stilling før de sidste kilometer af etapen, ærgrede sig forleden, da Sky-rivalen Mark Cavendish slog Greipel på 2. etape og snuppede sejren.

»Sidste gang var Cavendish bare 10 centimeter hurtigere. I dag var det Greipel, der vandt, så det er fedt«, siger Lars Bak.

Han var tæt på styrtet, som sendte Cavendish i asfalten få kilometer før mål.

LÆS OGSÅTysk sprinter slår til efter dramatisk styrt

»Jeg så det lidt bagfra, så jeg kunne ligesom styre uden om. Jeg tror, der var lidt sidevind, og folk kørte 60 kilometer i timen«.

»Der var nogle, der ikke kunne holde balancen, og så styrtede de. Det er det, der sker«, forklarer Lars Bak og tilføjer:

»Cavendish røg ned. Sådan er det, og hans uheld blev vores held«.

ritzau