Egentlig var det meningen, at Rasmus Henning i går formiddags skulle have løbet ud af 2000 ad en halv maratondistance på storkøbenhavnsk asfalt, men da han lørdag aften var inviteret til Messecenter Herning for at lade sig hylde som Årets Fund i dansk idræt, måtte den plan selvfølgelig skrinlægges.

I stedet løb han Snejbjerg Motions lige så lange nytårsløb med start i Herning...

Den afslutning på succesåret karakteriserer på glimrende vis den 25-årige triatlet. Han levner gerne plads til festivitas i sin tilværelse, men kun i et sådant omfang, at det ikke for alvor griber forstyrrende ind i træningen, der byder på fire til syv kilometers svømning, halvanden til fire timers cykling og 45 til 80 minutters løb.

Selvsagt ikke hver dag - Rasmus Henning holder en hel ugentlig fridag fra bassin og landevej og nøjes en anden med kun at svømme, mens der de øvrige dage står to eller alle tre af triatlonens discipliner på programmet.

Ingen skal tro, at Rasmus Henning føler afsavn af den grund - han synes, han har et dejligt liv med forpligtelserne som studerende ved Københavns Dag- og Aftenseminarium i Skovlunde som det mest belastende element.

Og ekstra dejligt har det været for ham at gøre status over året, der blev skudt af i aftes. Rasmus Henning vandt i 2000 triatleternes danske mesterskab i sprint samt på kort og lang distance. Suppleret med mesterskabet i duatlon og ikke mindst bidraget til det danske guld ved EM for hold var han en kandidat, der var umulig at komme uden om, da Danmarks Idræts-Forbund, Team Danmark og Politiken skulle kåret Årets Fund 2000. At det kun er tre år siden, Rasmus Henning 'fandt' sin idræt, forstærker kun billedet af en usædvanlig idrætsmand.

Stagnation i resultaterne
»Det er kun tre år siden, jeg begyndte på triatlon. Indtil da var jeg svømmer med crawl og medley over 200 eller 400 meter som mine foretrukne discipliner«, fortæller Årets Fund, der ganske vist havde fået status af B-landsholdssvømmer, men alligevel oplevede den stagnation i resultaterne, der satte gang i overvejelserne om at prøve noget andet.

»Jeg følte, at jeg ydede for meget i forhold til det, jeg fik ud af det.

På den anden side var jeg ikke træt af at træne meget og havde fortsat lyst til at konkurrere, så triatlon virkede attraktivt. Jeg kendte Thorbjørn Sindballe (nr. syv ved kåringen af Årets Fund 1999, red.) lidt på forhånd og snakkede med ham om, hvad der skulle til for at blive triatlet og fik mod på at gå i gang«, fortæller Rasmus Henning .

Det siger sig selv, at han havde forudsætningerne for at gøre sig gældende i svømningen, der er åbningsdisciplinen i triatlon.

»Jeg havde desuden erfaring med løb på forhånd og vidste, at jeg var bedre end de fleste svømmere - jeg løb i hvert fald klart fra dem, når vi løbetrænede og havde prøvet nogle motionsløb, hvor jeg overraskende nok for mig selv kunne følge med de bedste, så jeg mente det var inden for mulighedens grænser at gøre det godt inden for triatlon, hvis jeg også kunne få cyklingen på plads«.

»Og det lykkedes altså, selv om jeg da ikke ikke havde drømt om, at jeg tre år senere ville være nået så langt, som jeg er«, siger Årets Fund, der kan konstatere, at træningsmængden ikke har ændret sig væsentligt fra tiden som svømmer.

»Den ligger fortsat på 20-25 timer om ugen, mens nogle af mine konkurrenter træner 30-50 og enkelte helt op til 50 timer - det er helt ekstremt«, siger Rasmus Henning , der i årevis har ladet træningen styre dagligdagen.

Forstående omgangskreds
»Min omgangskreds og familie har altid været og er heldigvis stadig forstående over for, at hele min tilværelse er indrettet på idrætten«, siger han og føler det på den måde legitimt, at han ikke studerer helt så meget, som han egentlig burde. I fritiden prioriterer Årets Fund det, han kalder almen trivsel: kæresten, musikken - guitar og klaver - og samvær med vennerne.

»Jeg drikker da en julebryg og den slags, men som jeg ser det, må det bare ikke gå ud over træningen. Så jeg lader bare være med at drikke de sidste fem øl og lader være med at være ude de sidste tre timer og hver weekend, men den sociale dimension er da vigtig for mig. Jeg passer bare på min fysik«, siger Rasmus Henning .

Fysikken sætter samtidig sin naturlige begrænsning for træningens omfang, for som relativt urutineret løber og cykelrytter kan den ferske triatlets krop ganske enkelt ikke tåle at træne så meget i de to discipliner. I stedet bygger han efter samråd med sin træner Michael Krüger langsomt op og undgår på den måde såvel skader som overbelastning, ligesom træneren har vist sig uhyre værdifuld, når det gælder om at eliminere træning uden egentligt udbytte.

»Faktisk er det sådan, at jeg træner forholdsvis mere i svømning, netop fordi det er i den del af konkurrencen, jeg skal sikre mig et stort forspring - sådan har andre det også med cykling eller løb, alt efter hvor de har deres styrke«, fortæller den svømmestærke triatlet, der blandt landsmænd kun har den tidligere landsholdssvømmer Ricky Jørgensen - oftest konkurrerende i udlandet - som jævnbyrdig i vandet.

De små konstante forbedringer er målsætningen for Rasmus Henning på vejen frem mod opfyldelsen af ambitionerne. I den forbindelse spiller kosten også en rolle, om end mindre for den danske mester end for de fleste af konkurrenterne.

»Jeg er begunstiget af et stofskifte, der regulerer sig selv efter, hvad jeg spiser - jeg kan ikke tage på, min vægt er utrolig jævn. Den har svinget mellem 71,5 og 72,5 kg i de seneste to år. Det vigtigste for mig er derfor at indtage energi nok, spise varieret, mineraler, vitaminer og ikke noget fedt. Jeg er meget omhyggelig med energiprodukter og bliver hjulpet af Team Danmarks ernæringsekspert og folkene bag de produkter, jeg bruger«, fortæller Årets Fund og lægger vægt på at holde øje med, hvad kroppen overhovedet kan optage under givne omstændigheder.

»Men generelt har min krop det godt, så jeg overdriver ikke i nogen træningssammenhænge - i modsætning til andre triatler, der tror, at meget er godt og rigtig meget er endnu bedre«, siger Rasmus Henning.

Oven på den formidable 2000-sæson har den 25-årige lærerstuderende fra Albertslund med udgangspunkt i sin plads i Team Danmarks supertalentgruppe sat olympisk deltagelse i Athen 2004 som et naturligt langsigtet mål, mens det på kort sigt gælder om at få så gode resultater som muligt ud af den gode periode, han tilsyneladende er inde i.

Færre starter i 2001
I det forgangne år havde Rasmus Henning godt en snes starter inklusive deltagelsen i flere etapearrangementer og stævner som eksempelvis EM, men det er også på grænsen af, hvad en triatlet på topplan kan byde sig selv.

»Det gælder om at undgå dårlige konkurrenceoplevelser og i stedet bruge tid på hvile. Derfor vil jeg i 2001 koncentrere mig om 10-12 konkurrencer med klar overvægt på den korte olympiske distance i DM- og World Cup-sammenhæng.

»På den korte distance er det ikke umiddelbart fra danskere, jeg forventer den store konkurrence. OL-deltageren Jan Hansen kommer næppe tilbage på topplan - han har nået sit mål. Til gengæld er der australiere, newzealændere, briter, tyskere og hollændere nok at konkurrere med, mens amerikanerne stadig er fokuseret på den lange distance i kraft af Hawaii Iron Mans tiltrækningskraft, men østeuropæerne stadig er lidt bagud«, opsummerer Rasmus Henning og konstaterer, at den korte distance er langt mere uforudsigelig end den lange.

Gentlemen er savnet
»Det er tydeligt at mærke, om dagen er god. For mig handler det meget om at komme op af vandet med nogle, der vil samarbejde i cykelløbet, men der skal ikke meget til for at ødelægge det. Hvis en af eksempelvis fem falder fra med dårlige ben eller undlader at tage føringerne, så smuldrer det hele. Endnu er det nemlig ikke sådan som i cykelsport, at der eksisterer en gentleman-aftale om, at den, der ikke tager føringer, heller ikke går efter sejren, men sådan kunne jeg godt tænke mig, at det var. Det er kun tre-fire år siden, det overhovedet blev tilladt at ligge på hjul i triatlon, så mon ikke det snart kommer«, siger Rasmus Henning , der gør en undtagelse fra fokuseringen på den korte distance ved VM ironmandistancen, fordi det foregår i Fredericia.

»Havde VM foregået i Japan, ville jeg have sprunget det over«, siger han og ser frem til konkurrencen i Fredericia af to årsager. Dels står Danmark med rigtig gode muligheder i holdkonkurrencen, dels vandt han individuelt i Fredericia sidste år.

Sommeren 2001 skulle foruden VM-forberedelser i teorien også have budt på en afsluttende lærereksamen, men Rasmus Henning ved allerede nu, at han udsætter mindst et fag til næste år for at gøre plads til idrætskarrieren. Når det til sin tid lykkes at gennemføre uddannelsen, skal man imidlertid ikke vente at se den talentfulde triatlet bag katederet lige med det samme.

»Jeg vil forsøge at leve af min sport i nogle år. Mulighederne for at skaffe sponsorer bliver fortsat bedre, præmien for en World Cup-sejr er i øjeblikket 50.000 kroner, og jeg får støtte af Team Danmark, så det skal nok kunne lade sig gøre, selv om jeg næppe kan lægge til side til alderdommen«, siger Årets Fund i dansk idræt 2000.