Den ene er fra Middelfart og i lære som vvs-installatør. Den anden er fra Idstrup på Falster og overvejer i øjeblikket, hvilken videregående uddannelse han skal læse på universitetet.

Set i det lys var der faktisk ikke noget som helst, der tydede på, at 22-årige Rasmus Quist Hansen og 21-årige Mads Rasmussens veje nogensinde skulle være krydset, hvis ikke lige de havde haft roningen og vægtklassen til fælles.

Nu stødte de første gang ind i hinanden, da Danmarks Rocenter i foråret 2001 besluttede sig for at søsætte et projekt, der i al sin enkelthed gik ud på at få en dansk letvægtsdobbeltsculler på podiet ved OL i Athen i 2004. Fra hele landet blev talenter hentet ind, og da udvælgelsen til sidst var færdig, sad Rasmus og Mads tilbage i båden.

Efter et sæt lovende bronzemedaljer allerede ved VM i Sevilla i år ser det nu ud til at være en reel mulighed, at de to gode danske navne ved legene om lige godt halvandet år kan blive lige så kendte, som da Niels-Christian Niels Christiansen tårevædet speakede kanoroerne 'Arne og Christian' ind over målstregen til sølvmedaljer ved 1992-legene i Barcelona.

Perfekt match
»I begyndelsen roede vi faktisk begge to med en anden makker, men landstræneren besluttede sig for at prøve os sammen. Jeg kan huske, at vi fik vores første lille træningstur en fredag eftermiddag, og om lørdagen skulle vi så ro tre gange 1000 meter mod de to andre. Vi vandt alle tre gange, og det tætteste, de kom på os, var 10 sekunder. På den måde var der fra start ikke tvivl om, at vi passede godt sammen«, fortæller Rasmus Quist, der er scullerens 'stroker' og dermed ham, som skal sætte tempo.

Bagved i båden sidder Mads Rasmussen til gengæld med kommandoen og styrer, hvornår spurten skal sættes ind. Nogle ville kalde det et meget godt billede på virkeligheden, hvor falstringen Mads godt kan virke som den mest talende og udadvendte af de to.

Selv beskriver de rollefordelingen således:

»Normalt er det nok mig, der trækker Rasmus lidt op til træningen, så vi for eksempel giver den en tand ekstra i ergometeret. Til gengæld har han lidt flere konkurrencegener, så han kan give mig det sidste, når vi sidder i båden i de afgørende situationer. På den måde udgør vi en god helhed, og det er nok en af de store styrker i båden«, siger Mads Rasmussen og lægger sig dermed meget godt op af sportschef Lars Christensen fra Dansk Forening for Rosport.

Han fremhæver netop den gode indbyrdes forståelse som en af årsagerne til, at de to unge roere kan nå helt til tops i letvægtsdobbeltsculleren, der ellers traditionelt hører til blandt de bådtyper, hvor der internationalt er hårdest konkurrence.

Kollegaer og kammerater
Når to vidt forskellige mennesker bliver sat sammen i en lille letvægtsdobbeltsculler er der ellers ikke nødvendigvis garanti for, at de også oppe på landjorden vil kunne gå i spænd.

»Fra start af er der udelukkende tale om et professionelt forhold, hvor det bare handler om at ro så hurtigt som muligt, men det siger sig selv, at når man tilbringer så meget tid sammen på vandet og på det samme hotelværelse ved træningslejre og konkurrencer, så er man nødt til også at blive kammerater. Heldigvis har det i vores tilfælde ikke været noget problem«, lyder det fra Mads Rasmussen.

Hidtil har de to unge roere kunnet passe deres træning og karriere i al ubemærkethed, men med kåringen som Årets Fund har interessen fra medierne for første gang meldt sig for alvor.

Andet end guldfireren
Alene da Politiken kort før jul besøgte de dengang uvidende kommende prisvindere i træningscentret i Bagsværd, var også et tv-hold fra Danmarks Radio på besøg.

»Nu har vi også gået og spøgt lidt med, at vi kunne være så og så gode, blive nummer tre til VM og stadigvæk være fuldstændigt anonyme selv her i Bagsværd, men helt reelt er det faktisk enormt rart at få noget omtale. Roningen er jo vores et og alt, så engang i mellem kan det være godt at få lov til at fortælle om, hvorfor man bruger så meget tid på noget«, fortæller Rasmus Quist Hansen, der bliver bakket op af makkeren.

»Det handler også om, at man naturligvis gerne vil anerkendes for noget, man selv er stolt af og har arbejdet hårdt for. Heldigvis har vi nu fået muligheden for at fortælle, at vi er her altså, og vi repræsenterer Danmark. Samtidig viser det forhåbentlig også omverdenen, at dansk roning er andet end guldfireren, og det har været sjovt at se, hvordan vores resultater har givet opmærksomhed i ungdomsrækkerne. De små står for eksempel med julelys i øjnene, når jeg kommer hjem til klubben i Nykøbing«, siger Mads Rasmussen.

Sammen skal de to Fund nu fortsætte samarbejdet foreløbig med VM 2003 i Milano som næste delmål. Der er imidlertid ikke tvivl om, at målet over dem alle hedder OL i Athen. Det er her, navnene Mads og Rasmus for alvor skal skrives ind i folks bevidsthed.

Den første store anerkendelse kom i går i Herning.