Nok er Jonas Høgh-Christensen som søn af en tidligere OL-deltager født ind i en sejlsportsfamilie, men det er kun lidt mere end to år siden, at den sportsglade knægt fik voksne ambitioner.

Efter den traditionelle 'uddannelse' i Optimistjolle og Europajolle, lidt flirten med matchrace og en sæson i Ynglingklassen var det i 2001, at han for alvor fik »blod på tanden«, som han selv udtrykker det.

»Det gik op for mig, at der var lidt mere talent end til blot hyggesejlads, så jeg tog kontakt til Team Danmark, der tidligere havde støttet mig, da jeg var på ungdomslandsholdet i Europajolle. De indvilgede i at give mig nogle startpenge, hvis jeg ville satse helhjertet«, erindrer Jonas Høgh -Christensen.

Investeringen og satsningen resulterede i 2003 i et gennembrud, der har udløst en nominering til titlen som Årets Fund i dansk idræt.

Stærkt år
I 2002 var placeringerne typisk omkring 10-15-stykker ved Eurolymp-stævnerne, han blev nummer 21 ved EM og blev diskvalificeret ved VM for tre gange at være blevet dømt for at 'rokke og rulle', som det populært kaldes, når sejlerne bruger roret til at skabe fremdrift under lette vindforhold.

2003 indledte Jonas Høgh-Christensen med at vinde et stævne i Miami og i løbet af foråret blev det til en 7.-plads i Prinssesse Sofia Cup på Mallorca og en 10.-plads i Spa-regattaen, men han følte, han tog endnu et skridt i den rigtige retning, da det i sæsonens afsluttende fase blev en 8.-plads ved EM samt 4.-pladser ved såvel Kielerugen som VM i Cadiz, hvor han endda førte efter de første tre sejladser.

Hverken VM-føringer eller diskvalifikationer ukendte for Jonas Høgh-Christensen. I 1999 blev han nummer fire ved VM i Europajolle, men titlen, der gik til landsmanden Søren Johnsen, kunne være blevet hans, hvis han ikke var blevet diskvalificeret efter at have vundet en af sejladserne på grund af en forkert monteret mastestrop.

Også i Cadiz i september blev Jonas ramt af en diskvalifikation, da han begik en fatal bommert ved at komme få sekunder for sent til en udsat start.

Netop den vigtige start er ellers en af de facetter, som Jonas Høgh-Christensen fremhæver som en af sine forcer. En styrke han nævner på lige fod med evnen til at sejle fornuftigt, og så det, der i fagjargon hedder »at sejle ned ad bakke«. Det er med vinden i ryggen.

Mangler rutine
»Jeg er nok en af de to hurtigste i verden, når det handler om at sejle læns. Den anden er englænderen Ben Ainslie, der er blevet verdensmester de seneste to gange«, vurderer Jonas Høgh-Christensen.

Svagheden er den manglende rutine, hvilket er helt naturligt i og med, at Jonas Høgh-Christensen fortsat er forholdsvis ny i klassen, der har været på det olympiske program siden 1952.

»Gennemsnitsalderen er ved 28-29 år, og jeg er altså kun 22. Samtidig har de fleste vel sejlet 6-8 i år i klassen, og det er en båd, man kan sejle i i ti år og så fortsat lære noget nyt om«, forklarer Jonas Høgh-Christensen.

Far med ved OL i 1980
Han var slet ikke født, da faderen, Jens Christensen, i 1980 deltog ved De Olympiske Lege ud for Tallinn i det daværende Sovjetunionen. I øvrigt et stævne, hvor den nuværende landstræner, Theis Palm, var med som reserve og Lasse Hjortnæs, Årets Fund i 1977, var den danske repræsentant i Finnjolle.

Jens Christensen blev i 1980 sammen med Morten Nielsen nummer fem i Starbåd, men han har siden helliget sig havkapsejlads og har flere gange deltaget i Admiral's Cup og vundet flere VM-medaljer i større bådtyper.

»Jeg bruger min far meget som en støtte. Han har prøvet det hele før, og har masser af gode råd og erfaringer, jeg kan trække på. Han er altid god til at få mig ned på jorden, hvis jeg er for højt oppe og ringe«, forklarer Jonas Høgh-Christensen, der også er meget begejstret for samarbejdet med unionens klassetræner, Finn 'Beton' Jensen, der tidligere har været tilknyttet OL-guldvinderne Jesper Bank og Kristine Roug.