Brøndbys Daniel Agger blev i går kåret til Årets Fund. Agger var på ferie på Gran Canaria, men via moderne teknologi var han alligevel til stede ved prisoverrækkelsen.

Klokken er fire. Solen brænder over den lille ferieby, Puerto Rico, på Gran Canarias sydkyst. Politikens udsendte har været heldig. Han har allernådigst fået lov til at leje udlejningsfirmaet sidste køretøj – en gammel åben jeep, som var på mode i 1980’erne, og som sandsynligvis ikke har været til service siden.

Men hvad en bil er en bil, og så lever man selvfølgelig med ekstraudstyr som et par buler og et betydeligt ratslør, der kun gør kørslen på de snævre snørklede og stejle bjergveje endnu mere spændende for en dansk bilist, hvis største udfordring i hverdagen er at komme over Christianshavns Torv i myldretiden.

Lige nu er Politikens udsendte i gang med at sende jeepen op over en fortovskant og ind i en parkeringsbås, så han kan få fat i Daniel Agger. Brøndby-forsvareren er nemlig på ferie, men han er sat i stævne i anledningen af kåringen af Årets Fund.

Lange ben
»Ja, det var ikke så mange biler at vælge imellem, så jeg håber, I kan leve med en lidt udtjent 80’er-jeep«, undskylder Politiken som noget af det første da Daniel Agger og hans far er kommet op på parkeringspladsen. Kort efter er familien Agger installeret i jeepen. Agger junior sidder foran, og hans knæ støder i mod handskerummet. Mens far Agger har taget plads bagved, hvor vinden blafrer om ham, mens vi kører op langs kysten til Resort Sunwing, der beredvilligt har stillet en konferencelokale til rådighed, så Daniel Agger kan komme live igennem til Politikens Hus via webcam, så han på den måde kan være en del af kåringen.

Hvordan er det, at være nomineret til Årets Fund?

»Det er da dejligt. Alle mennesker vil jo gerne have anerkendelse, og det er da bestemt noget man kan være stolt af, for det betyder jo, at der er nogen, der har lagt mærke til ens præstation. Og det er jeg sikker på, at jeg altid vil være glad for, uanset hvilken anerkendelse det måtte være«, siger Agger, mens vi suser af sted af den kringlede vej.

Det er gået stærkt det sidste halvandet års tid. Hvordan har du oplevet det?

»Jeg synes egentlig, at jeg har taget det skridt for skridt. For mig handlede det i første omgang om få en fuldtidskontrakt med Brøndby, og da jeg havde fået den, ville jeg bare gøre det så godt som muligt. Men det er ikke sådan, at jeg har gået rundt og regnet med noget. Jeg er en type, der tager tingene, som de kommer, og sådan er det og har det også været med min fodboldkarriere« siger Agger.

Sarkastisk bemærkning til vejrguderne
Vi er kommet frem til destinationen. Køretøjet er parkeret, og vi er på vej ind gennem receptionen på Sunwing Resort. Vi passerer den lille butik, der sælger baderinge og oppustede madrasser, går forbi et par hundrede svenskere og nordmænd, der ligger på liggestolene foran poolen og lader deres vinterblege kroppe suge løs i solens kraftige stråler.

Far Agger mumler noget om, at det er da også typisk, at solen skal skinne fra en skyfri himmel, når nu han og sønnike ikke kan ligge ved poolen, men det er vist mest en sarkastisk bemærkning til vejrguderne, der kunne have været bedre ved familien, mens den har opholdt sig på de canariske øer.

Du har været hernede i næsten en uge. I mens har aviserne skrevet side op og side ned om din fremtid og et muligt klubskifte. Hvordan har du det med det?

»Lige nu er det da rart at være på Gran Canaria. Men ellers har jeg det fint med det. Så længe jeg ved, hvad der foregår og kan følge med i, hvad der sker, så ved jeg jo, at langt det meste er rygter. Og det er vel det – de skal jo lave deres aviser, og om de skriver om mig eller en holdkammerat, det er jeg sådan set ligeglad med, så længe jeg bare ved, hvad der foregår«, siger Daniel Agger .

Den teknologi, den teknologi...
Vi har passeret den store pool, og er nået frem til konferencesalen, hvor computer, webcam og anden højteknologisk isenkram er rigget til, så Daniel Agger kan følge med i, hvad der foregår hjemme på Politiken i København.

Agger er lidt utålmodig. Hjemme fra Danmark har vi fået at vide, at seancen vil gå i gang klokken seks, men når pinger mødes, skal der mingles, og når der mingles skrider tidsplanerne, hvilket er ensbetydende med små ti minutters forsinkelse.

Men langt om længe stiller Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard (S), sig foran det lille webcam og sender live billeder ned til Agger, der følger med på skærmen.

Bjerregaard holder en tale om idrætten og dens betydning i samfundet, mens Politiken og familien Agger forbløffes over, det kan lade sig gøre at side på Gran Canaria og følge seancen. Talen trækker ud – Daniel Agger stønner endnu engang lidt utålmodigt, men så begynder præstationen.

Nedtælling
Først nummer ti, så ni, så syv, seks, fem, fire, tre, to – og til slut Årets Fund 2005: Daniel Agger. Via teknologi hjemme i Danmark toner Daniel Aggers billede frem på væggen i bestyrelseslokalet på Politiken.

Gæsterne klapper og Agger smiler og takker for prisen. Svarer høfligt på spørgsmålene hjemmefra, og snakker om dårlig forbindelse, da de vil høre, om han er solgt til Liverpool. Så bliver der lukket ned. I konferencesalen på Gran Canaria afholder Politiken, familien Agger og den spanske journalist en lille ceremoni med overrækkelsen af diplom, champagne og en check på 10.000 kroner, som de fysiske beviser på kåringen som Årets Fund.

Så går turen tilbage til jeepen, og til familien Aggers hotel, hvor kåringen bliver fejret med en middag sammen med de mennesker, familien har snakket med i løbet af ugen.

Tillykke Daniel – sig mig, hvad har egentlig været det største i det sidste halvandet år?

»Tjah, nu kunne jeg jo godt være fræk og sige, at jeg i hvert fald aldrig kommer til at tabe 5-0 (sejren over FCK i foråret på Brøndby Stadion, red.), så længe jeg spiller fodbold. Den dag gik alt op i en højere enhed, og da det samtidig var med til at afgøre mesterskabet – det var bare fantastisk«, siger Årets Fund 2005.