»Hey, har du set hjulene?«.

Nicklas Bendtner lyser op i et stort drenget smil og peger ned på nogle hjul, der er så store, at næste skridt ville være traktordæk.

Jo, jeg har set dem. De er ligesom svære at undgå.

»Ja, de er fede, ik’? Men du kan godt se, at fælgene ikke bliver helt rene. Jeg kørte jo bare ned på en Shell-tank, og når de nu er af krom, så sidder der stadig noget skidt tilbage«, forklarer han og fører en finger hen over den blanke overfalde for at illustrere, hvad han mener.

»Jeg bliver nødt til at finde én, der kan sørge for, at den bliver ordentlig ren«, siger han og sætter sig ind i den store sorte Land Rover, som han har købt for mindre end en uge siden.

Med åbne arme gennem Birmingham
Vi er på besøg hos Danmarks vel nok største fodboldtalent netop nu. Vi er fløjet over kanalen for at hylde den 192 centimeter høje angriber, da Team Danmark, Danmarks Idræts-Forbund og Politiken har udvalgt Bendtner til at være Årets Fund i dansk idræt i 2006.

Bendtner har taget imod med åbne arme, stillet sin bil til rådighed og kørt os gennem Birminghams kringlede gader og ud i udkanten af byen, hvor Birmingham City FC har sit træningsanlæg.

»Det er noget lidt andet end Arsenal«, siger angriberen.

»Der havde jeg mit eget skab, og vi havde rum, hvor vi kunne hvile os, men her er det bare to bænke i et omklædningsrum. Banerne er heller ikke helt lige så gode. Det er fint nok, men altså i Arsenal var det jo helt vildt, og der tog bolden aldrig et skævt opspring«, fortæller han, da vi er gået op ad en bakke og ud på træningsbanerne, der smatter lidt under vores fødder.

Hurtig oprykning
For bare et lille år siden var Nicklas Bendtner nærmest ukendt både i England og hjemme i Danmark. Dengang luntede den ranglede angriber rundt på Arsenals reservehold, hvor han nærmest scorede efter behag, og hvorfra han blev rykket op, så han kunne træne med førsteholdstruppen – altså Thierry Henry, Ashley Cole (nu Chelsea), Sol Campell (nu Portsmouth) og resten af superstjernerne i Arsenal-truppen, selv om han bare var 17 år.

Her boede Nicklas Bendtner hos en plejefamilie i London. Han var i gang med at tage kørekort. Og landsholdet var noget, der lå langt ude i fremtiden.

Men pludselig gik det stærkt. En udtagelse på sidste mandat til sommerens EM-slutrunde for U21-landshold i Portugal var sprængstof til Bendtners karriere.

Først slog han Morten ’Duncan’ Rasmussen af som førstevalg til angrebspladsen på U21-holdet. Da han kom hjem, blev han lejet ud til Birmingham i den næstbedste engelske række, fordi Arsenal-manager Arsène Wenger ønskede, at hans stjernefrø skulle få spilletid og erfaring.

Olsen ringede
Han scorede i sin debutkamp for ’The Blues’. Så ringede Morten Olsen, hvorefter Nicklas Bendtner blev den yngste spiller siden Michael Laudrup til at debutere på A-landsholdet – en debut, der blev kronet med en scoring.

»Selvfølgelig er det gået stærkt, men jeg synes nu, at jeg har formået at holde benene på jorden og have hovedet med i de ting, der er foregået. Det har været vildt godt for mig at komme herud til Birmingham, fordi jeg for første gang spiller på et hold, hvor det virkelig gælder noget. Og så får jeg masser af spilletid – jeg er en af de spillere, der har spillet allerflest minutter, og med alle de kampe, vi spiller, så kan jeg garantere for, at det er noget, jeg kan mærke«, fortæller Nicklas Bendtner .

»Jeg er simpelthen så træt for tiden. Vi har spillet fem kampe på to uger, og jeg har blå mærker på benene, på fødderne, på armene og omme på ryggen – og jeg er bare totalt øm i hele kroppen«, siger den flittige målscorer.

Vi er kommet ind i Nicklas Bendtners lejlighed på 17. etage midt i Birmingham. Klubben har lejet omkring 170 kvadratmeter – hvoraf de 40 udgør to store tagterrasser med udsigt over byen – til ham.

Ung mand søger kok
Indenfor står et kæmpe tv, en rund hvid lædersofa i tre dele, og så en bardisk med cocktail- og champagneglas linet op, hvis der skulle dukke nogen op til en drink.

»Jeg kan ikke lave mad, så jeg spiser tit ude med nogle af mine venner«, siger Nicklas Bendtner, da vi kommer ud i det topmoderne køkken.

»Men det har været dejligt at have besøg af familien i julen. Min mor har lavet mad, og det har været godt – så godt, at jeg overvejer at få mig en kok, så jeg kan spise noget mere herhjemme, for det er godt for mig. Jeg kan mærke, det giver noget ekstra, når jeg kommer ud på banen«, fortæller Nicklas Bendtner og smiler.

For den 18-årige angriber ved godt selv, at han lever et privilegeret liv.

Klækkelig lønstigning
Med hans egne ord har han ikke manglet noget, siden han forlod FCK og Danmark for to år for at spille på en lærlingekontrakt i Arsenal.

En kontrakt, som siden hen blev til en voksenkontrakt med den lønstigning, sådan noget nu engang fører med sig, og som fik endnu et hak opad, da han blev lejet ud til Birmingham.

»Det er klart, at det liv, jeg lever, er meget forskelligt fra det liv, mine kammerater hjemme i Danmark lever. En ting er det økonomiske, noget andet er, at de går i gymnasiet, laver lektier og sådan noget, mens jeg jo reelt bare skal passe min træning og mine kampe, og så har jeg ellers resten af tiden til mig selv«, siger Nicklas Bendtner , der har scoret 10 gange, lagt op til 5 mål i de 26 kampe, han har fået spilletid for Birmingham.

Kan du mærke, at folk på gaden og hjemme i Danmark har fundet ud af, hvem du er?

»Det er lidt forskelligt. Nogle dage kan jeg måske skrive 30 autografer, hvis jeg går gennem byen, og andre gange sker der ikke noget. Men jeg kan da godt fornemme, at folk går og hvisker, når jeg går forbi. Og nogle gange er der nogen, der peger, men det er nu ikke sådan, at det er ubehageligt. Men det er måske, fordi jeg stadig ikke er så stort et navn, som jeg forhåbentligt bliver«, siger Nicklas Bendtner .

Hvad er din målsætning?

»Mit mål er helt klart at blive en verdensklassespiller, hvor jeg er attraktiv for ni ud af ti af de største europæiske klubber. Men det er jo med talent som med alt andet; man skal arbejde hårdt og sørge for, at man kommer til at udnytte det. Men gør jeg det, burde der ikke være noget til hinder for, at jeg når det mål«, siger Årets Fund 2006.