Annonce
Annonce
Sport 3. nov. 2009 KL. 14.48

Kessler er igen blandt de største i verden

Danske Mikkel Kessler er af mange regnet for favoritten i Super Six. Turneringen kan blive hans endelige gennembrud på verdensscenen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det var egentlig boksebamsen Brian Nielsen, der fik Mikkel Kessler til at gå til boksning. Og så hans mor Ann. 13 år gammel havde den splejsede purk fra Islands Brygge i København set sværvægtsbokseren på tv og derfor mente moren, at det var på tide at sende sønnen ned i CIK.

Seks år senere kunne Mikkel Kessler glæde sig over et europamesterskab for ungdomsboksere, fem danske mesterskaber og et nordisk mesterskab for juniorer - og ikke mindst et professionel kontrakt med promotor og manager Mogens Palle.

Første kamp i ringen var mod Kelly Mays. En optræden amerikaneren formentlig fortrød, da han halvvejs gennem første omgang krammede sig til kampleder Poul Gaardbos bukseben efter at have smagt en lige højre fra den bare 19-årige dansker.

Super Six er en drøm, der går i opfyldelse og jeg tror, at jeg taler for os alle på det punkt. Det er en stor mulighed for mig og alle deltagerne. Må den bedste mand vinde.

Mikkel Kessler

Svingende kvalitet
De kommende fire år bød på modstandere af svingende kvalitet. Selv titelkampen hos miniputforbundet IBA mod sydafrikanske Dingaan 'The Rose of Soweto' Thobela var ingen opgave for Mikkel Kessler.

Godt nok stoppede han ikke sin modstander. Men til gengæld tilbragte Thobela hele kampen bag parader med det resultat, at der under hans mørke hud brændte et ildrødt skær efter et utal af træffere fra Kesslers hænder.

Første store titel
Den 12. november 2004 blev karrieren anderledes interessant for Mikkel Kessler. Mødet med puertoricaneren Manny Siaca i Brøndby Hallen om WBA's VM-bælte blev danskerens første store opgave i ringen. Efter syv omgange med tæsk blev Siaca siddende i sit ringhjørne og Kessler var dermed indehaver af en af boksesportens prestigefyldte VM-bælter.

Efter følgende forsvarede Mikkel Kessler sit bælte suverænt. Trods en dårlig ryg og udebane havde Mikkel Kessler klart overtag mod australske Anthony Mundine, som blev besejret på point. Canadiske Eric Lucas måtte se håndklædet ryge i ringen midt i 10. omgang, efter at han havde ageret boksebold for den danske verdensmester.

Beyer mistede håbet og bæltet
For tre år siden lagde Parken ring til tyske Markus Beyer, der ud over sejrshåb også havde WBC-bælte med sig. Men han mistede begge dele ved udgangen af tredje omgang, da Kessler bankede Beyer i gulvet med en venstre-højre kombination.

I foråret 2007 lagde Librado Andrade sine trækæber til et væld af Kesslers slag. Mexikaneren blev stående alle 12 omgange, men Mikkel Kesslers præstation var så imponerende, at den banede vejen for superbraget mod waliseren Joe Calzaghe om hele tre VM-bælter.

Brækket hånd
Kampen, der blev bokset i Cardiff, havde et langt og dramatisk opløb. Mikkel Kessler formåede at holde det hemmeligt for pressen, at han måtte bokse med en brækket hånd. Og da han og hans følge var ankommet til Cardiff blev manager og promotor Mogens Palle så syg, at han måtte tilbringe hele turen op hospitalet.

Calzaghe vandt kampen på point, og dermed også adgangskortet til det pengestærke amerikanske boksemarked, hvor han siden slog Bernard Hopkins og Roy Jones Jr.

Må lege med de største
Mikkel Kessler måtte starte forfra mod Dimitri Sartison, og Danilo Häussler og Gusmyl Perdomo, før han igen måtte lege med det allerstørste.

Den mulighed fik han, da han brød med Mogens Palle og i stedet forlovede sig med Team Sauerland; adgangen til Super Six.

Blå bog

Mikkel Kessler

Født
1. marts 1979
Nationalitet
Danmark
Bopæl
Monaco, Monaco
Alias
Viking Warrior
Fodstilling
Ortodoks
Højde
1,85 m
Rækkevidde
1,85 m
Rekordliste
45 kampe - 43 sejre (32 KO), 2 nederlag

Mikkel Kesslers kampe:

  • 2003
  • 24/10: Sejr over Henry Porras (COS) på TKO i 9. af 12 omg. i København, Danmark
  • 11/04: Sejr over Craig Cummings (USA) på KO i 3. af 12 omg. i København, Danmark
  • 2002
  • 29/11: Sejr over Dingaan Thobela (SAF) på point (12 omg.) i København, Danmark
  • 08/11: Sejr over Dean Williams (USA) på KO i 1. af 8 omg. i København, Danmark
  • 04/10: Sejr over Gerard Zdziarski (POL) på TKO i 8. af 8 omg. i Holbæk, Danmark
  • 24/05: Sejr over Orlando Javier Acuna (ARG) på TKO i 7. af 8 omg i Aalborg, Danmark
  • 15/03: Sejr over Arthur Allen (USA) på TKO i 6. af 8 omg i Viborg, Danmark
  • 08/02: Sejr over Manny Sobral (CAN) på TKO i 5. af 8 omg. i København, Danmark
  • 2001
  • 16/11: Sejr over Fernando Hernandez (USA) på TKO i 2. af 8 omg. i Roskilde, Denmark
  • 13/10: Sejr over David Mendez (MEX) på point (6 omg.) i København, Danmark
  • 27/04: Sejr over Rodrigues Moungo (USA) på KO i 4. af 6 omg. i Aalborg, Denmark
  • 09/03: Sejr over Miguel Julio (COL) på KO i 3. af 6 omg. i København, Danmark
  • 09/02: Sejr over Patrick Rubes (FRA) på KO i 2. af 6 omg. i Odense, Danmark
  • 2000
  • 01/09: Sejr over Tony Menefee (USA) på TKO i 6. af 6 omg. i Kolding, Danmark
  • 28/04: Sejr over Kevin Hall (USA) på KO i 2. af 6 omg. i København, Danmark
  • 31/03: Sejr over Tom Younan (USA) på KO i 3. af 6 omg. i Esbjerg, Danmark
  • 04/03: Sejr over Israel Ponce (PUR) på KO i 2. af 6 omg. i Nevada, USA
  • 18/02: Sejr over Charles Whittaker (CAY) på KO i 2. af 6 omg. i Aalborg, Danmark
  • 14/01: Sejr over Sidney Mxoli Msutu (SAF) på point (6 omg.) i Kolding, Danmark
  • 1999
  • 04/05: Sejr over Jean Paul D'Alessandro (FRA) på point (6 omg.) i København, Danmark
  • 16/04: Sejr over Maquina Rojas (DOM) på KO 2. af 6 omg. i København, Danmark
  • 19/03: Sejr over Alejandro De Leon (DOM) på point (6 omg.) i København, Danmark
  • 12/02: Sejr over Jaime Balboa (MEX) på KO i 6. af 6 omg. i København, Danmark
  • 1998
  • 27/11: Sejr over Dean Martin (SAF) på point (6 omg.) i Aarhus, Denmark
  • 06/11: Sejr over Anthony Ivory (USA) på point (6 omg.) i København, Danmark
  • 16/10: Sejr over Edwin Murillo (PAN) på KO i 2. 6 omg. i Aalborg, Denmark
  • 18/09: Sejr over Sammy Sparkman (USA) på KO i 1. af 4 omg. i København, Danmark
  • 04/09: Sejr over Terry Clark (USA) på KO i 1. af 4 omg. i Kolding, Denmark
  • 05/06: Sejr over Rick Stockton (USA) på KO i 1. af 4 omg. i København, Danmark
  • 01/05: Sejr over Alex Lubo (COL) på point (4 omg.) i Kolding, Denmark
  • 03/04: Sejr over Michael Corleone (USA) på TKO i af 3. af 4 omg. i Holbæk, Denmark
  • 20/03: Sejr over Kelly Mays (USA) på KO i 1. af 4 omg. i Aarhus, Denmark (Debut)

Super Six World Boxing Classic

Foto: PETER HOVE OLESEN
Foto: PETER HOVE OLESEN

Vundet (k.o.)

Tabt

Uafgjort

Point

André Ward

2

0

0

4

Arthur Abraham

1 (1)

1

0

3

Mikkel Kessler

1

1

0

2

Andre Dirrell

1

1

0

2

Carl Froch

1

1

0

2

Allan Green*

0

1

0

0

NB. Sejr på knockout eller teknisk knockout giver 3 point.

* Jermaine Taylor har trukket sig ud af turneringen og er blevet erstattet af Allan Green.

Foto: MARKUS SCHREIBER/AP
Foto: MARKUS SCHREIBER/AP

Annonce

FILM – Danmarks eneste filmsektion

Læs Politiken hver TORSDAG BESTIL I DAG

- Få sportsnyheder på mail hver morgen

Annoncer
Danmark
13. feb. KL. 22.33

Musikprofessor: Kære dekan, vil du nu fyre mig med det samme?

Ledelsen på Aarhus Universitet ligger i konflikt med professor.

Fodbold
13. feb. KL. 22.51
Nedtur. Roma smed vigtige point i nederlag til Siena. - Foto: PAOLO LAZZERONI/AP

Kjær begår straffespark i Roma-nederlag

Simon Kjær begik straffespark efter fem minutter på banen, da Roma tabte 0-1 ude til Siena i Serie A.

Verden i billeder
13. feb. KL. 21.30

Verden i billeder: Fra flyvende kunstskøjteløbere til hundekarneval i Brasilien

Få en gennemgang af det seneste døgns bedste billeder fra nyhedsbureauet AP.

Annoncer

Seneste Super Six

Annoncer

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

ibyen anbefaler

restaurant & cafe