Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 3. maj. 2012 KL. 17.22

Utryg stjerne forlænger alligevel med Bayern

Den hollandske stjernespiller Arjen Robben forlænger sin kontrakt med Bayern München frem til sommeren 2015.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Efter en del spekulationer er det nu officielt.

Den hollandske stjerneangriber Arjen Robben følte sig ikke længere tryg og godt tilpas efter en voldsepisode, hvor han blev slået af holdkammeraten Franck Ribery efter et skænderi under semifinalen i Champions League.

Læs ogsåVoldsramt stjernespiller vil væk fra Bayern

Men Arjen Robben forlænger sin kontrakt med Champions League-finalisterne fra Bayern München for yderligere to år. Den hollandske kantspiller og den tyske storklub har nu kontrakt med hinanden frem til sommeren 2015.

»Vi er meget glade. Arjen er en vigtig spiller for klubben og garant for en positiv fremtid for klubben«, siger Bayern München-boss Karl-Heinz Rummenigge til klubbens hjemmeside.

»Bayern er som en familie for mig«
28-årige Robben kom til Bayern München i 2009 for 24 millioner euro fra Real Madrid og har sidenhen været en stor succes i det sydtyske.

Læs ogsåBayern-boss har ikke oplevet lignende i 40 år

»Bayern München er som en familie for mig. To af mine tre børn er blevet født i München, og min familie og jeg føler os hjemme her«, lyder det fra Robben.

»Sportsligt er kontraktforlængelsen også rigtig for mig. Vi har et fantastisk hold, og jeg er sikker på, at vi i de kommende år vil opnå store sportslige resultater«, siger Robben.

Læs ogsåBayerns reserver rakte til sejr mod Kvist og Stuttgart

Det danske landshold får fornøjelsen af at stå over for Robben ved sommerens EM-slutrunde i Polen og Ukraine. Her er Danmark og Holland i samme gruppe.

Bliv ven med Politiken

ritzau