Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 20. aug. 2012 KL. 15.20

Arnesen efter pokalfiasko: Det må ikke ske

Sportsdirektør i Hamburger SV er yderst skuffet over 2-4-blamagen til Karlsruher SC.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Frank Arnesens Hamburger SV fik søndag en forfærdelig start på sæsonen, da bundesliga-klubben røg ud af pokalturneringen i tysk fodbold med et brag i første runde.

2-4 tabte HSV til upåagtede Karlsruher SC fra den tredjebedste række, og det skuffer den danske sportsdirektør.

»Mod et hold fra den tredjebedste række skal vi kunne vinde«, siger Arnesen ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Nederlag koster én mio. euro
Foruden den sportslige skuffelse koster nederlaget også rent økonomisk, for HSV havde regnet med at nå mindst tredje runde i pokalturneringen.

LÆS OGSÅ Arnesens HSV oplever kæmpe pokalfiasko

»Vi mangler nu én million euro«, konstaterer Arnesen, der forventer, at HSV-spillerne viser en trodsreaktion lørdag mod FC Nürnberg i Bundesligaens åbningsrunde.

»Vi skal hurtigt komme os over dette«, lyder det fra Arnesen.

En presset mand
Danskeren er en presset herre i HSV, som sidste sæson, hvor Arnesen trådte til, kæmpede for at undgå nedrykning det meste af sæsonen.

Selvom missionen om at forblive i Bundesligaen lykkedes, blev Arnesen kritiseret heftigt - blandt andet for nogle tvivlsomme spillerindkøb.

ritzau