Bendtner scorer i testkamp

Den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner scorede et mål for Wolfsburg, som vandt 2-0 over Cottbus.

1. Bundesliga

På rygtebasis er Nicklas Bendtner meldt på vej væk fra VfL Wolfsburg, men fredag aften var angriberen med i en træningskamp og scorede tilmed et mål for den tyske fodboldklub.

Wolfsburg vandt 2-0 ude over Energie Cottbus, og Bendtner scorede det andet og sidste mål i kampen.

Bendtner begyndte kampen på bænken, hvor cheftræner Dieter Hecking ofte har placeret den danske landsholdsangriber i denne sæson.

Men Bendtner kom ind i anden halvleg i stedet for hollandske Bas Dost, og den tidligere Arsenal-angriber blev assisteret af André Schürrle ved scoringen efter 73 minutter.

Tysk medie:

Efter scoringen takkede Bendtner sin holdkammerat for oplægget, som var en tværaflevering ind i feltet fra den tyske landsholdsspiller.

Fire minutter forinden havde den tyske midtbanespiller Julian Draxler bragt Wolfsburg foran 1-0 på et hovedstød.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Kongressen i Washington dagen før Donald Trumps indsættelse som præsident
    Jakob Nielsen og­ Kristian Madsen­ skriver fra Washington, D.C.­


    Der er en anspændt stemning i Washington mindre end et døgn før indsættelsen.

    Trumps tilhængere indtog torsdag byen og flokkedes om Kongressen, hvor de fleste skulle hente deres billetter til indsættelsen. Flere købte merchandise og tog selfies foran den bygning, hvor den næste præsident sættes ind.

    Om aftenen deltog mange tusinde i den traditionelle koncert ved Lincoln Memorial efterfulgt af fyrværkeri. Imens brændte Trump-modstandere et andet sted en Make America Great Again-kasket af.

    USA er dybt splittet over landets nye præsident.

    Der ventes demonstrationer under fredagens indsættelse, som også ser ud til at blive ramt af regn. Ceremonien begynder klokken 17.30 dansk tid og bliver streamet live her på Politiken.dk

Annonce