Annonce
Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Fodbold 27. aug. 2009 KL. 20.05 opdateret 27. aug. 2009 KL. 20.05

Brøndby smed alt væk på et kvarter

For anden dag i træk gik et dansk hold ned på udebane. Med tre mål i det sidste kvarter sendte Hertha Berlin Brøndby ud af Europa.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Hertha - Brøndby 3-1 (samlet 4-3)

Mål: 0-1 Morten 'Duncan' Rasmussen (51) 1-1 Kacar (75) 2-1 Dardai (80) 3-1 Kacar (87)

Advarsler: Janker (19), Von Bergen (61), von Schlebrügge (68)

Hertha: Drobny - Janker, Friedrich, von Bergen, Pejcinovic - Dardai, Cicero - Kacar, Ebert - Wichniarek (61. Piszcek), Domovchiyski.

Brøndby: Andersen - Randrup, von Schlebrügge, Bischoff, Th. Rasmussen (89. Farnerud) - Nilsson, Gislason, Holmén, Krohn-Dehli - 'Duncan' Rasmussen (79. Mike Jensen), Madsen (61. Bernburg). Bænken: Tørnes, Kanstrup, Frederiksen, Kristiansen.

Dommer: Paolo Tagliavento (Italien)

Brøndby gør ikke FC København følgeskab i Europa League.

Længe så det ellers ud til, at Kent Nielsens mandskab fra Vestegnen skulle være med i hatten, når der i morgen trækkes lod til grupperne.

Efter en Berlin-domineret 1. halvleg kom Brøndby lidt ufortjent foran 1-0 på et mål af Morten ’Duncan’ Rasmussen få minutter inde i 2. halvleg og indtil et kvarter før tid lignede det danske Europa League-billetter.

Men tre tyske kasser gav en Hertha-sejr på 3-1 og dermed en samlet 4-3-triumf.

____________________

KAMPEN MINUT FOR MINUT

1. HALVLEG

1. minut: Kampen er i gang. Hertha har haft flere angribere ude med skader, men polakken Wichniarek er blevet klar og danner angrebsduo med Domovchiyski fra Bulgarien. Hos Brøndby er Morten ’Duncan’ Rasmussen og Peter Madsen foretrukket frem for Bernburg og Farnerud. Træner Kent Nielsen har valgt de samme 11 som vandt 2-1 for to uger siden.

2. minut: Første farlige afslutning fra Hertha. Wichniarek er tæt på.

4. minut: Ny mulighed til Wichniarek, men Stephan Andersen står, hvor han skal.

6. minut: Samuel Holmén har Brøndbys første forsøg på mål, men afslutningen er svag. Hertha har et lille overtag.

9. minut: Hertha presser og Dardai har netop haft et skud på mål.

13. minut: Tyskerne er spilbestemmende, men Brøndby-spillerne virker tændte og lurer på de kontramuligheder som måtte opstå.

15. minut: Kacar prøver med et saksespark, men bolden går forbi. Hertha presser ufortrødent.

18. minut: Brøndby får intet ud af de sporadiske kontramuligheder de får. Tyskerne er hurtigt over dem og jagter målet.

19. minut: Janker begår frispark og får gult kort. Frisparket fra Gislason er dog ingen trussel for Herthas målmand.

23. minut: Brøndby har overlevet den første fjerdedel af kampen og gassen er så småt ved at gå af Herthas offensiv.

27. minut: Kacar har et fremragende skud på mål. Stephan Andersen dykker ned og snupper bolden, men det var særdeles tæt på.

28. minut: Kacar viser igen sin farlighed, men Brøndby slipper igen med skrækken. Hertha nærmer sig så småt en scoring.

32. minut: Brøndby er for første gang på Herthas banehalvdel i mere end et sammenhængende minut, men de to hjørnespark fører ikke til noget.

35. minut: Brøndby har fået lidt bedre styr på tyskerne i de seneste minutter.

37. minut: Gislason prøver langt ude fra, men bolden går adskillige meter over mål!

39. minut: Stephan Andersen redder igen Brøndby...

40. minut: Stephan Andersen fik lidt knubs ved redningen, men er oppe igen.

44. minut: Efter en god Brøndby-kontra har Mikael Nilsson er godt forsøg på mål. Afslutningen, som var hård, blev parreret til hjørnespark.

45. minut: Stephan Andersen kaster sig igen frygtlys ind i et tysk indlæg. Berlinmuren fra Vestegnen...

PAUSE

Brøndby har levet livet farligt i Berlin. Træner Kent Nielsens tropper har ikke skabt noget af betydning i de første 45 minutter, mens hjemmeholdet – som skal score, hvis de vil sende Brøndby ud af Europa League – har haft flere gode muligheder og i perioder presset de blågule voldsomt. Målmand Stephan Andersen har været danskernes vigtigste – og bedste – i de første 45 minutter.

2. HALVLEG

46. minut: Brøndby skal holde målet rent i 45 minutter endnu, så er der plads i Europa League.

47. minut: Ebert fyrer kanonen af fra distancen og bolden smyger sig forbi den ene stolpe.

51. minut: MÅL 1-0 til Brøndby. Duncan sender Brøndby tæt på Europa League.

51. minut: Efter en kontra og et efterfølgende hjørnespark havner bolden for fødderne af Morten 'Duncan' Rasmussen, som tæt under mål sender bolden i nettet.

55. minut: 1-0-stillingen til Brøndby betyder, at Hertha skal score to gange for at fremtvinge forlænget spilletid.

56. minut: Midtbanetalentet Ebert viser igen sin fremragende sparketeknik, men bolden går centimeter forbi stolpen.

61. minut: Martin Bernburg kommer på banen i stedet for Peter Madsen. Hertha skifter også ud.

62. minut: Voldsomt frispark begået af tyskerne. Frispark til Brøndby på kanten af feltet. Og tysk advarsel.

63. minut: Thomas Rasmussen sparker direkte fra yderlig vinkel, men har ikke heldet med sig.

66. minut: Michael Krohn-Dehli spiller sig frem til skud, men den gigantiske mulighed bliver misbrugt. Krohn-Dehle burde have afgjort kampen.

68. minut: Eberts sparker igen et giftigt frispark, som denne gang strejfer overliggeren. Gult kort til von Schlebrügge.

75. minut: MÅL 1-1. Kacar udligner for Hertha Berlin, som med yderligere en scoring kan fremtvinge forlænget spilletid.

78. minut: Hertha sætter alt på et bræt og prøver at presse Brøndby helt i bund.

79. minut: Mike Jensen kommer ind i stedet for 'Duncan'.

80. minut: MÅL - 2-1 til Hertha. Dardai tager chancen fra 18-20 meter og scorer. Stephan Andersen kunne ikke nå det yderligt placerede skud.

85. minut: Alt tyder på at afgørelsen skal falde i forlænget spilletid eller en straffesparkskonkurrence.

87. minut: MÅL 3-1 til Hertha. Et indlæg fra venstrekanten havner i panden på Kacar, som smækker bolden ind til 3-1. Brøndby er på vej ud i mørket.

90. minut: Der er dømt tømmermændsbold, når ugens to store europæiske tabere - FCK og Brøndby - mødes i Superligaen på søndag.

90+1. minut: Tre minutters overtid.

90+3. minut: SLUT - Brøndby er ude efter et nederlag på 3-1 og dermed 4-3 samlet.

_____________________

OPTAKT
Skal FC København have følgeskab af Brøndby og OB i den nye Europa League?

Brøndby står umiddelbart med bedre kort på hånden end fynboerne.

Vestegnsklubben, som for alvor har fundet formen, skal i Berlin forsvare deres 2-1-føring mod Hertha, der er inde i en lille krise.

LÆS OGSÅFormstærke Brøndby møder et taberhold

Kampen på begynder kl. 18.15 i Friedrich-Ludwig-Jahn Sportpark i det østlige Berlin, hvor også den danske bokser Mikkel Kessler vil være på lægterne.

Politiken.dk opdaterer kampen direkte i denne artikel.

OB live fra kl. 20.30
Kl. 20.30 møder OB hjemme i Odense Genoa fra Italien. OB tabte det første opgør for to uger siden med 3-1 og skal ramme topformen, hvis de vil ekspedere Serie A-klubben ud af Europa League.

LÆS OGSÅOB-kaptajn kræver ultimativ skarphed

Annonce
Fodbold
23. maj. KL. 23.06
Mestre. FCN overtog førstepladsen i Superligaen i søndags og sluttede da også øverst efter 33. og sidste spillerunde. - Foto: JENS DRESLING

Fodboldredaktøren: Guldet stråler så flot i Farum

FC Nordsjælland tog det sidste stik hjem med 3-0-sejren over Horsens.

Videnskab
23. maj. KL. 21.37
Vinder. Aben Rhinopithecus strykeri har opstoppernæse i en sådan grad, at den ofte må sidde med hovedet bukket for at beskytte næsen mod indtrængende legemer. - Foto: International Institute for Species Exploration

Nysende burmesisk abe kåret som årets mærkeligste fund

Biologer står bag liste med i alt 10 bemærkelsesværdige arter, som er opdaget og beskrevet for første gang i 2011.

Politik
23. maj. KL. 23.34

Fagbevægelsen vil tvinge flere på fuld tid

Stærke kræfter i fagbevægelsen vil have kommunerne til at tvinge deltidsansatte til at arbejde fuld tid.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe