Digital adgang med e-avis for 149 kr./md.

Årets fund scorede talentpris

Lyt til artiklen

Arlas Talentpris for U21-årgangen gik tirsdag til den tidligere Brøndby-spiller Daniel Agger. Prisen er på 25.000 kroner og gives til unge lovende fodboldspillere på U17, U19 og U21-landsholdene. Den 21-årige Liverpool-spiller, som af Politiken blev kåret som Årets Fund i dansk idræt i 2005, var et naturligt valg ved overrækkelsen i forbindelse med U21-landsholdets træningslejr i Helsingør. »Det er først og fremmest rigtig dejligt at vide, at folk værdsætter mit spil, og at jeg kan noget og gør noget rigtigt. Samtidig betyder det også meget at høre ordene fra Flemming (Serritslev, U21-landstræner, red.), og jeg føler, han har ret i mange af de ting han nævner. Men det er jo rart når andre kan se det« , lød det fra landsholdsspilleren. Kometkarriere Daniel Agger har gennemgået en kometagtig karriere, siden han kom på Brøndbys bedste mandskab. Han fik debut på A-landsholdet i 2005 og i januar 2006 skiftede han fra mesterholdet til Premier League-klubben Liverpool, der måtte hoste op med lidt over 60 millioner kroner for centerforsvareren. FCM-spiller fik U19-pris U19-prisen gik til den 18-årige Magnus Troest fra FC Midtjylland. Lyngbys Rasmus S. Christiansen fik U17-prisen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her