Stjerner har også følelser. VM-turneringens potentielt største superstar, den brasilianske ekvilibrist Ronaldinho, sender en række opmuntrende og venlige tanker til Englands skadede vidunderbarn Wayne Rooney, hvis VM-skæbne endnu er uvis. »Det er forfærdeligt, at Wayne Rooney blev skadet så kort tid før VM og jeg har ondt af ham. Jeg håber det bedste for ham. Han er en fantastisk spiller«, siger Ronaldinho fra Brasiliens træningslejr i Schweiz til Politikens samarbejdspartner Icons. Respekt for Lampard Hvis Rooney, som i øjeblikket vurderes til at være ude af stand til at spille i Englands tre gruppekampe mod Sverige, Paraguay og Trinidad & Tobago, mod forventning ikke bliver klar til de altafgørende knald eller fald-kampe, regner Ronaldinho med, at det bliver Chelsea-spilleren Frank Lampard, som skal trække det store læs for englænderne. »Jeg beundrer ham (Lampard, red.) meget og i mine øjne er han den sande leder på det engelske hold. Sammen med John Terry repræsenterer han på bedste vis det engelske spils ånd«, filosoferer Barcelona-stjernen. Kan mødes i slutfasen Brasilien og England - Ronaldinho og Rooney - kan ved VM tidligst stå ansigt til ansigt i en af de to semifinaler, som spilles 4. og 5. juli. Wayne Rooneys skadede højre fod skal skannes i morgen. Det engelske landsholds medicinmænd forventer, at de efter torsdagens undersøgelse kan give et nogenlunde endegyldigt billede af, hvad de millioner af VM-tilskuere kan forvente af den 20-årige Manchester United-angriber ved VM. VM begynder fredag 9. juni.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Styrelse brugte 280.000 kroner på Folkemødet – fire kendte ansigter fik 70.000 kroner
-
Svenskerne bliver ved, hvor tyskerne, franskmændene og måske også briterne giver op
-
»Det gik op for mig, at jeg var i en suite med en mand, der overhovedet ikke var ude på det, jeg troede«
-
De fleste mænd er en skilsmisse eller en fyring fra at sidde på et lejet værelse i forstæderne med deres fiskestang og et alkoholproblem
-
Test: Er du bedre til geografi end gymnasieeleverne fra årgang 2003?
-
Donald Trump og USA ligger, som de har redt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Lige nu
Kronik af Niels Fuglsang
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























