Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 28. jun. 2006 KL. 18.51

Røde kort giver penge til forældreløse

De mange svinestreger ved VM i fodbold giver penge til fattige børn.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Det lignede en svinestreg, der ikke var noget godt at sige om, da italieneren Daniele de Rossi i VM-kampen mod USA hamrede sin albue i ansigtet på Brian McBride, så blodet flød.

Men hændelsen var med til at skabe håb andre steder i verden, for Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) giver penge til SOS-børnebyerne, når VM-spillerne går over stregen.

Fattige forældreløse får af bødekassen
Hver gang en VM-spiller får et gult eller rødt kort, koster det en bøde.

Størrelsen afhænger af, hvor alvorlig forseelsen er. Det koster for eksempel cirka 24.000 kroner for et gult kort for at rive i trøjen, og det er også mindsteprisen for en udvisning.

De penge går videre til forældreløse børn i fattige lande.

Verdenseliten har råd til at hjælpe
»Som fodboldentusiast bliver man jo lidt nedtrykt over de mange kort og udvisninger, især hvis de kommer efter dårlig spillestil. Men omvendt må jeg jo som direktør for SOS-børnebyerne glæde mig en lille smule, hver gang dommeren hiver kortet frem«.

»De forældreløse og forladte børn har virkelig brug for pengene. Og jeg tror nok, at verdenseliten i fodbold har råd til at betale«, siger Niels Yde, direktør for SOS-børnebyerne i Danmark.

/ritzau/