Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 29. apr. 2012 KL. 16.30

Ajax er de facto-mestre

Med Christian Eriksen på banen vandt Ajax topkampen mod Twente.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Storklubben Ajax er millimeter fra at genvinde det hollandske fodboldmesterskab.

I 32. spillerunde slog Ajax Twente med 2-1 på udebane, og med to runder tilbage har Amsterdam-klubben et forspring på 6 point samt en målscore der er 24 bedre end Feyenoord, der efter 1-0 hjemme over Simon Poulsen og AZ Alkmaar nu er eneste mandskab, der kan fravriste Christian Eriksen og co. titlen.

FAKTAStillingen i Æresdivisionen

Mod Twente i Enschede var den hollandske landsholdsback Gregory van der Wiel Ajax' store helt.

Van der Wiel fremtvang det straffespark, som Theo Janssen eksekverede efter en halv times spil, og scorede selv sejrsmålet, da der manglede 12 minutter af opgøret mod FC Nordsjælland-spilleren Andreas Bjellands kommende klub, som nu er fire point Feyenoord på den andenplads, der giver adgang til Champions League-kvalifikationen.

Ajax, som indbyder til mesterskabfest onsdag i forbindelse med hjemmekampen mod nedrykningstruede Venlo, er direkte kvalificeret til gruppespillet i Champions League.

FACEBOOKBliv ven med Politiken