Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 7. maj. 2012 KL. 12.58

Randers FC-direktør: Vi er pisse heldige

Randers FC's direktør, Jacob Nielsen, raser over holdet, selvom Randers ligger til at rykke op i Superligaen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

På papiret ligger Randers FC til at vende tilbage til Superligaen fra næste sæson.

Men klubbens direktør, Jacob Nielsen, er alt andet end imponeret over indsatsen i foråret, senest søndagens 0-1-nederlag hjemme til Fredericia.

»Jeg er rystet«, siger Jacob Nielsen til Randers Amtsavis.

»Jeg kunne godt lire et eller andet af om, at vi stadig ligger til oprykning. Men i virkeligheden er vi pisse heldige med, at vi stadig kan rykke op«.

»Det kan vi kun, fordi de andre tophold har været lige så dårlige som os. Jeg synes virkelig, at jeg har set nogle bekymrende tendenser i foråret«, siger Jacob Nielsen.

Randers FC ligger nummer to i den næstbedste række, tre point foran Vejle Boldklub Kolding, der jagter den anden oprykningsplads.

Førerholdet Esbjerg er allerede sikker på at rykke op.

LÆS OGSÅEsbjerg er tidligt tilbage i Superligaen

Randers FC har tabt tre af seks ligakampe i foråret, og det kan ikke blive ved med at gå godt, vurderer Jacob Nielsen.

»Der er kun én ting at gøre for at ændre det her, og det er, at hver eneste i den sportslige sektor kigger indad og finder ud af, hvordan de kan gøre en forskel«.

»Finder hver enkelt ikke frem til, hvad de kan bidrage med, så rykker vi ikke op. Det er helt sikkert«, konkluderer Jacob Nielsen.

Randers FC rykkede sidste år ud af Superligaen på sidste spilledag.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

ritzau