Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 22. maj. 2012 KL. 18.59 opdateret 23. maj. 2012 KL. 08.41

FCN-fan: Nu kommer alle skabsfansene ud - de ved jo godt, hvor guldet ender

Farumgenserne er enige om, at FCN vinder mesterskabsfinalen mod Horsens.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Temperaturen stiger i takt med spændingen i Farum. Solen brager ned, dagen før FC Nordsjællands hidtil vigtigste kamp.

Hvis FCN vinder mesterskabet i morgen ved at besejre AC Horsens, er de direkte videre til Champions League.

På Farum Park holder fan-shoppen ekstraordinært åbent i eftermiddag, så de sidste par hundrede billetter kan blive solgt. Noget de helt sikker bliver, hvis man spørger farumgenserne.

Men dørene til billetsalget åbnes først klokken 16.30, så de mange fans, der er ude i sidste øjeblik for at skaffe en af de få hunderede billetter, der er tilbage, må væbne sig med tålmodighed.

Farumgenser.  Per Steensen har boet i Farum i mange år. Han har fulgt Peter Brixtoftes vision om at skabe en sportsby. Vinder FCN mesterskabet, er visionen fuldendt, mener han.

Kvickly har solgt forudbestilte billetter, hvor en pølse og øl indgår i prisen, fortæller Per Steensen. Sådan en pakkeløsning har han allerede købt. Alligevel har hans nysgerrighed lokket ham et smut fordi fan-shoppens billetsalg.

»Der bliver fuldt hus i morgen, den er sikker«

Per Steensen FNC-fan

»I går var salget af billetter helt vildt, der var kø hele vejen ned ad gaden. Der bliver fuldt hus i morgen, den er sikker«, siger Per Steensen.

LÆS OGSÅ Glad Peter Brixtofte: Det her, det er bare så stort

Han har fulgt Peter Brixtofte, Farums tidligere borgmester, helt fra begyndelsen, som han siger. Allerede dengang var visionen, at Farum skulle være en sportsby. Per Steensen mener, at det er lykkedes. Farum har det hele og forhåbentlig også guld i morgen.

»Det bliver så stort, hvis vi vinder i morgen. Så kommer vi for alvor med i de store kampe«, siger Per Steensen.

Han tøver ikke med at gætte på, at kampen i morgen ender 2-0 til Farum.

»Det er jeg helt hundrede procent sikker på«, siger han.

Optakten er i gang
Fire knægte er mødtes på fodboldbanen foran stadion til lidt boldt i solen. Tre af dem spiller i Farum Boldklub i række B.

Heller ikke her på plænen hersker der nogen tvivl: FC Nordsjælland vinder mesterskabet i morgen.

Drengen har helt klart tænkt sig at se kampen, dog har de Ikke alle fire billetter til kampen. Efter at kampen er slut regner de med at deltage i efterfesten.

LÆS OGSÅFCN kan stille stærkeste hold i guldkamp

Det er ikke udsigten til, at 'deres' hold skal til at begå sig i den europæiske mesterliga med hold som Manchester United, Barcelona, Real Madrid og Bayern München, der har den største betydning. Men at kunne sige, at ens hold har »tæsket« FCK - det er virkelig sejt.

»Så får FCK endelig noget konkurrence«, siger Marcus Mundeling Lindberg.

Den helt store fodboldhelt er FCN-spilleren Tobias Mikkelsen, lyder det næsten i kor fra drengene. De følger stort set alle FCN's kampe og glæder sig enormt meget til kampen.

FCN-fan.  Kenneth Sommer har været FCN fan i ti år. Onsdag står han med de andre fans i tribunen på Farum Park Stadion.

Euforisk stemning
Kenneth Sommer er ved at forberede Farum Park på den store begivenhed. Han skal arbejde inden kampen. Men når spillerne er på banen, står han, som han har gjort det de sidste ti år, på tribunen med fansene.

»Jeg har fuglt klubben i ti år. Første år var det bronze, nu er det guld. Det, synes jeg, er ret godt gået«

Kenneth Sommer FNC-fan

»Nu kommer alle skabsfansene ud af busken. Nu føler de nok, at FC Nordsjælland er deres klub. De ved jo godt, hvor guldet ender«, siger Kenneth Sommer.

Han synes, det er en »forløsning«, at FCN er i mesterskabsfinalen.

»Jeg har fulgt klubben i ti år. Første år var det bronze, nu er det guld. Det, synes jeg egentlig, er ret godt gået«, siger Kenneth Sommer.

LÆS OGSÅFCN-træner: Vi er hvor vi skal være

Han håber på, at kampens resultat bliver 3-0. Men gætter på 3-1.

»Horsens er jo også sultne, de har jo også noget at kæmpe for«, siger han og fortsætter sit arbejde.

Farum Park Hotel melder om udsolgte værelser, og i Farum Bycenter sælges der ud af FCN trøjer og shorts. Selv om man næsten kan lugte sejrsrusen i Farum, er intet afgjort.

Det er først i morgen, at FC Nordsjælland møder AC Horsens på Farum Park stadium og afgør, hvem der vinder guldet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken