Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 29. maj. 2012 KL. 17.39

Italiens ministerpræsident: Drop al fodbold i tre år

Ministerpræsident foreslår time out efter endnu en matchfixing-skandale.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Skandaler i italiensk fodbold

Tre skandaler om aftalt spil har præget italiensk fodbold siden 2006:

2012: Politiet arresterer 19 personer og efterforsker endnu flere – deriblandt Stefano Mauri, Domenico Criscito og Antonio Conte.

2011: 15 klubber og 19 spillere får karantæner, bøder eller pointfratrækning for at fikse kampe – bl.a. Giuseppe Signori og Cristiano Doni.

2006: Juventus, AC Milan, Fiorentina, Lazio og Reggina bliver straffet for at få dommerpåsætterne til at give dem deres yndlingskample og for at påvirke dommerne til at dømme deres vej. Juventus blev straffet hårdest med tvangsnedrykning og to annullerede titler.

Italiens ministerpræsident Mario Monti foreslår, at fodbold i Italien udelukkes i to til tre år, skriver nyhedsbureaet AP.

Det sker efter endnu en matchfixing skandale i italiensk fodbold.

LÆS OGSÅLazios anfører anholdt i stor sag om matchfixing

»Gad vide om en fuldstændig suspension af dette spil i to til tre år ikke vil hjælpe os med at modnes«, siger Mario Monti ifølge den italienske avis 24 Ore.

Det er uklart, hvordan og i hvilket omfang ministerpræsidenten ønsker at udelukke italiensk fodbold.

»Det er særlig trist, når en verden, der burde stå for høje værdier som sport, ungdom, konkurrence og retfærdighed, viser sig at være fuld af uærligt spil og løgn«, siger han ifølge 24 Ore.

Foreslaget er dog udelukkende for ministerens egen regning.

»Det er ikke regeringens forslag, men et spørgsmål jeg stiller«, understreger han over for AP.

Endnu en skandale
En razia i den italienske EM-lejr i går resulterede i, at 14 spillere og trænere blev fængslet.

LÆS OGSÅAftalt spil rykker tæt på EM-slutrunden

Det bringer det samlede antal af anholdte mistænkt for matchfixing op på 50 personer inden for det seneste år. Og det får nu premierministeren til at stille spørgsmålet, om italiensk fodbold har brug for en time out.

Anholdte landsholdsspillere
Mandagens politiaktion er en del af en større sag om formodet matchfixing af hjemlige kampe.

Udover EM-lejren besøgte politiet en række adresser tilhørende spillere, trænere og administrativt personale. Juventus' træner Antonio Contes var en af dem, politiet aflagde et besøg.

LÆS OGSÅJuventus-træner om aftalt spil: Min historie taler for sig selv

Blandt de anholdte var Lazios anfører Stefano Mauri, som er foretrukne valg på venstre back på det italienske landshold.

Også forsvarspiller på det italienske landshold Domenico Criscito er mistænkt for matchfixing og er nu suspenderet fra EM i Ukraine til sommer.

I Juni sidste år nedsatte indenrigsministeriet en taskforce til at efterforske problemet.