Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 20. jun. 2012 KL. 10.48

Drogba siger ja til kinesere og 88 millioner om året

Den tidligere Chelsea-stjerne skal de kommende 2,5 år spille for kinesiske Shanghai Shenhua.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Rygterne har svirret længe, og nu er de endelig blevet bekræftet af hovedpersonen selv.

Didier Drogba skal i de kommende toethalvt år spille for kinesiske Shanghai Shenhua.

»Jeg har overvejet alle de tilbud, jeg har modtaget de seneste uger, men jeg føler, at Shanghai Shenhua FC er det rigtige skifte for mig på dette tidspunkt. Jeg ser frem til en ny udfordring og til at opleve en ny kultur, og jeg spændt på udviklingen i den kinesiske Super League«, skriver den tidligere Chelsea-angriber på sin hjemmeside.

Afgjorde Champions League
Drogba sagde farvel til europæisk topfodbold ved at afgøre Champions League-finalen 19. maj.

LÆS OGSÅ Finaledrama: Kølige Chelsea overlister offensive Bayern

Umiddelbart derefter offentliggjorde han, at han ikke ønskede at forlænge sin kontrakt med Chelsea, som han havde repræsenteret siden 2004.

LÆS OGSÅ Drogba stopper i Chelsea: Har sagt farvel

Medier anslår, at Drogba i Shanghai Shenhua kommer til at tjene 15 millioner dollar om året, hvilket svarer til lige over 88 millioner kroner. Hverken Drogba selv eller den kinesiske klub ønsker dog at kommenterer på det tal.

Vil promovere kinesisk fodbold
I stedet afslører ivorianeren et helt andet mål med sit skifte:

LÆS OGSÅ Drogba stopper i Chelsea: Har sagt farvel

»Jeg håber, at jeg kan hjælpe med at promovere kinesisk fodbold over hele verden og forbedre forbindelserne mellem Kina og Afrika yderligere«, skriver han på sin hjemmeside.

I Shanghai Shenhua kommer Drogba til at arbejde for det sammen med sin tidligere angrebsmakker i Chelsea, Nicolas Anelka, der allerede for et halvt år siden skiftede til Kina og i dag fungerer som spillende assistenttræner.

FACEBOOKBliv ven med Politiken