Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 24. jun. 2012 KL. 12.04

Transferrygter: FCK og FCN på jagt efter samme angriber

Nicolai Jørgensen meldes på vej til Superligaen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Tre uger før sæsonstart har FC København endnu ikke været aktive på spillermarkedet, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger, så kan en angriber blive første indkøb af den nye træner Ariël Jacobs.

Landsholdsemnet Nicolai Jørgensen, der er på kontrakt i tyske Leverkusen, meldes således på vej til den danske Superliga, hvor i givet fald vil få debut.

21-årige Nicolai Jørgensen skiftede i 2010 fra AB til tyskerne, hvor han dog aldrig er slået igennem for alvor. Heller ikke et lejeophold i Kaiserslautern i foråret styrkede hans muligheder for en karriere i tysk fodbold, men i Danmark er der altså rift om ham.

LÆS OGSÅDansk nedrykker fortsætter i Bundesligaen

FC Nordsjælland meldes ligeledes interesseret i Jørgensen, som ifølge Ekstra Bladets informationer vil foretrække en fremtid i Farum frem for en i FCK.

LÆS OGSÅ Russisk klub byder på Dame N'Doye

Også i England meldes der om transferslagsmål mellem to rivaler. Liverpool og Everton er ifølge avisen Metro interesserede i at hente den 19-årige hollænder Luc Castaignos til Premier League fra Inter. Han skulle koste omkring 45 millioner kroner.

Andetsteds i Premier League ser det ud til, at en af de klubber, som Liverpool-duoen skal bide skeer med, Tottenham, får lov til at beholde den ombejlede wing Gareth Bale i endnu en sæson.

Bale har ifølge avisen Mirror meddelt klubledelsen, at han tager mindst en sæson mere, før han vil prøve noget nyt.

Kroatisk genforening i Rusland
Til gengæld er Tottenhams andet store salgsobjekt, Luka Modric, fortsat et varmt navn på rygtebørsen, mener avisen The Sun at vide.

Ud over Real Madrid, Manchester United og Paris SG meldes nu også russiske Lokomotiv Moskva interesserede i at hente den kroatiske playmaker, som i tilfælde af en tur til Rusland vil blive genforenet med den nu tidligere landstræner Slaven Bilic.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken