Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 17. jul. 2012 KL. 19.24 opdateret 17. jul. 2012 KL. 19.41

Zlatan Ibrahimovic skifter til PSG

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Zlatan Ibrahimovic' skifte fra AC Milan til Paris Saint-Germain er gået i orden, meddeler spillerens agent.

Zlatan Ibrahimovic forlader italienske AC Milan og skifter til franske Paris Saint-Germain.

Det bekræfter den svenske fodboldstjernes agent, Mino Raiola, over for det svenske nyhedsbureau TT.

Paris Saint-Germain har indkaldt til pressekonference onsdag i Paris.

Karriere i topklubber
Zlatan Ibrahimovic nåede at spille to år for AC Milan, som hentede ham i FC Barcelona.

Før det havde den svenske angriber stor succes hos klubber som Ajax, Juventus og Inter.

Handlen har været ventet i et godt stykke tid.

Milans ejer, Silvio Berlusconi, meddelte allerede i sidste uge, at klubben havde solgt Ibrahimovic.

Før skiftet kunne gå igennem, skulle den svenske stjerne dog forhandle sine personlige vilkår på plads.

LÆS OGSÅZlatan-skifte sender svenske medier i selvsving

Sportsligt virker Zlatan Ibrahimovic' skifte umiddelbart som et trin ned på karrierestigen.

Paris Saint-Germain satser dog stort til den kommende sæson, og klubben har blandt andre hentet midtbanespilleren Thiago Silva hos netop AC Milan og angriberen Ezequiel Lavezzi i Napoli.

Paris Saint-Germain blev nummer to i den franske liga i sidste sæson og skal i denne sæson spille med i Champions League.

Det faktum har utvivlsomt vejet tungt hos Zlatan Ibrahimovic, som endnu mangler at vinde det eftertragtede trofæ.

Topscorer i Serie A
Til gengæld har han vundet nationale mesterskaber på stribe i de klubber, han har repræsenteret.

I sidste sæson scorede han 28 ligamål for AC Milan og blev topscorer i Serie A.

ritzau