Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 29. aug. 2012 KL. 08.27

Boldene raslede ind bag Sørensen og Schmeichel

Den tidligere landsholdsmålmand Thomas Sørensen fik en kedelig rolle, da Stoke røg ud af Liga Cuppen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Thomas Sørensen spillede en kedelig hovedrolle, da hans klub Stoke led et overraskende Liga Cup-exit nederlag til lilleputterne fra Swindon Town, som spiller i League One - to divisioner under Premier League.

Swindon vandt opgøret 4-3 efter forlænget spilletid på Britannia Stadium.

Den tidligere landsholdsmålmand kiksede efter en halv times spil, så udeholdets velspillede James Collins kunne bringe Swindon foran 1-0.

Stoke-manager Tony Pulis var ikke tilfreds med sit holds indsats.

»Det opsummerer meget godt vores indsats, at de første tre mål kunne være undgået. Thomas vil under normale omstændigheder snuppe den første, og derefter indkasserede vi to mål fra dødbolde«.

Skuffende
»Det var meget skuffende, for vi spillede ikke så godt, som vi kan. Vi var allerede på hælene i første halvleg, da vi troede, det var noget, der bare skulle overstås«, siger Tony Pulis.

Det gik heller ikke godt for landsholdsholdet reservemålmand Kasper Schmeichel i Liga Cuppen.

Han indkasserede fire mål, da hans klub Leicester City tabte 2-4 til Burton Albion, som spiller i League Two - tre divisioner under Premier League.

Leicester spiller i den næstbedste række i England.

ritzau