Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold 3. sep. 2012 KL. 15.56

Danmark slipper for bulgarernes største stjerne

Dimitar Berbatov siger nej tak til tilbuddet om at vende tilbage til landsholdet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Morten Olsen og de danske landsholdsspillere slipper for Dimitar Berbatov i den forestående VM-kvalifikation, hvor Danmark er i pulje med blandt andre bulgarerne.

Angriberen, der netop er skiftet fra Manchester United til Fulham, har besluttet sig til at sige nej tak til tilbuddet om at vende tilbage til landsholdet og spille med i VM-kvalifikationsturneringen forud for VM i Brasilien i 2014.

Kvalifikationen begynder i denne weekend, og den bulgarske landstræner Lyuboslav Penev havde tilbudt Berbatov at vende tilbage to år efter, han sagde farvel til landsholdet.

Sluttede i 2010
»Min tid er ovre ... du skal finde en anden. Den beslutning, jeg traf, holder jeg fast i«, siger Dimitar Berbatov.

Overblik De vigtigste handler

Da han indstillede landsholdskarrieren i 2010, kaldte han det en svær beslutning.

»Det er en svær beslutning at tage, men nogle gange må man også tage de vanskelige beslutninger«, sagde Berbatov dengang.

Læs ogsåFerguson vil slippe ubenyttet topscorer

Han var anfører i tre år og er noteret for 48 mål for landsholdet, hvilket er rekord i Bulgarien.

Vil give plads til de yngre
Han understregede i 2010, at han trådte tilbage for at give yngre spillere chancen på landsholdet, og han har altså nu slået fast, at beslutningen om at stoppe på landsholdet ikke bliver ændret.

Danmark møder Bulgarien to gange i den forestående VM-kvalifikation. 12. oktober mødes de to nationer i Sofia, mens Danmark har fordel af hjemmebane mod Bulgarien 26. marts næste år.

Læs ogsåFulham vinder rodet transferslag om United-angriber

Danmark åbner VM-kvalifikationen på lørdag hjemme mod Tjekkiet. Bulgarien åbner VM-kvalifikationen hjemme mod Italien på fredag.

ritzau