Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold

Ingen plads til Ronaldo og Zlatan: Olsen udpeger verdens tre bedste

Den danske fodboldlandstræner har sine tre krydser i forbindelse med Ballon d'Or-valget.

Gem til liste

Afstemning

Hvis du havde en stemme, hvem skulle så have den?
  • Lionel Messi
  • Andres Iniesta
  • Xavi
  • Cristiano Ronaldo
  • Zlatan Ibrahimovic
  • En helt sjette spiller
0  har stemt

Vinder Lionel Messi for fjerde år i træk den prestigefyldte Ballon d'Or-pris eller skal et nyt navn indgraveres i trofæet?

Ifølge den danske landstræner, så er det på tide, at der kommer til at stå et navn på en anden FC Barcelona-spiller på pokalen, som Allan Simonsen som hidtil eneste dansker vandt i 1977.

LÆS OGSÅMessi kan få sin fjerde guldbold

Morten Olsen stemte i 2010 og 2011 på Xavi, men denne gang er valget faldet på en anden levende Barca-legende.

LÆS OGSÅOlsen peger igen på Xavi

»Man ender med de samme tre spillere fra Barcelona hver gang. Jeg stemte på Iniesta denne gang, men kunne lige så godt have valgt Messi eller Xavi, og lidt derefter Ronaldo eller Zlatan«, siger Olsen til Jyllands-Postens mandagsudgave.

»Der er ikke kommet nogle nye navne de seneste år, og spørgsmålet er, om der overhovedet kommer nogen, der kan det samme. Barcelona kan ikke producere sådan nogen hvert femte år, vi taler exceptionelle spillere«, siger Olsen.

Om Andres Iniesta kan vippe Lionel Messi af pinden, afsløres 7. januar ved Fifa-gallaen i Schweiz.

Opbakning til Iniesta
Ud over Morten Olsens stemme, så er Andres Iniesta sikker på at modtage point fra både Kinas spanske landstræner og sin klubkammerat i Barcelona, Lionel Messi.

LÆS OGSÅSelvsikker Ronaldo: Jeg er verdens bedste

Jose Antonio Camacho har bebudet, at hans top-3 hedder Iniesta, Iker Casillas og Xavi, mens Messi, som er stemmeberettiget qua sin rolle som anfører for det argentinske landshold, til Barcelona-avisen Sport har udtalt, at Iniesta og Xavi er sikre navne på hans stemmeseddel. Messis tredje stemme går til en landsmand - Gonzalo Higuain, Angel Di Maria eller Sergio Agüero.

Det er de 209 Fifa-medlemmers landstrænere og landsholdsanførere der sammen med ca. 50 journalister udpeger modtageren af Ballon d'Or-prisen.

LÆS OGSÅSelvfølgelig: Messi er nomineret til årets mål

PolitikenPlus
  • Bycykel Unisex cykel der passer til alle med justerbar sadel og styr. Minimal vedligeholdelse og høj kvalitet. Jopo bycyklen er den mest købte cykel model i de nordiske lande.

    Pluspris 3.295 kr. Alm. pris 3.629 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb
  • Løbe t-shirt Nike er kendt for den gode kvalitet, det smarte design og mange funktionelle detaljer. T-shiten har gode svedtransporterende egenskaber, og klæber ikke.

    Pluspris 99 kr. Alm. pris 299 kr. Køb
  • Bycykel med 3 gear Unisex cykel der passer til alle med justerbar sadel og styr. Minimal vedligeholdelse og høj kvalitet. Jopo bycyklen er den mest købte cykel model i de nordiske lande.

    Pluspris 4.295 kr. Alm. pris 4.629 kr. Køb
  • Cykellygter Bookman cykellygter ? til stilsikre cyklister!

    Pluspris 125 kr. Alm. pris 150 kr. Køb