Annonce
Annonce
Fodbold

Esbjerg sender Lyngbys 10 mand ud af pokalen

Der er nu kun Superliga-klubber tilbage i pokalturneringen.

Esbjerg er som det første hold klar til semifinalerne i pokalturneringen i fodbold.

Onsdag aften vandt den vestjyske klub 2-1 ude over Lyngby fra 1. division efter en scoring i hver halvleg af Sebastian Andersen og Jonas Knudsen.

KampfaktaKampens forløb i tal og tekst

Med Lyngbys exit er der kun klubber fra Superligaen tilbage i pokalturneringen.

To gule kort og ud
Lyngbys Jeppe Brandrup gjorde det svært for hjemmeholdet, da han midt i første halvleg blev smidt ud efter to gule kort lige efter hinanden.

Læs ogsåEsbjerg giver mestre lidt at tænke over

10 minutter før pausen scorede Sebastian Andersen til 1-0, lige efter at Lyngby havde haft en stor chance.

Kenneth Fabricius blev i første omgang krediteret målet.

Lyngby-reducering
Stillingen holdt frem til pausen, og to minutter inde i anden halvleg fordoblede Esbjerg føringen ved Jonas Knudsen.

Lyngbys Fanol Perdedaj fik ganske vist reduceret til 1-2 midt i anden halvleg, men værterne fik ikke udlignet.

Seks Superliga-klubber gør op om de øvrige tre pladser i semifinalerne.

Læs ogsåPokalbraget i Brøndby kan blive med manden bag årets mål

I aften mødes Brøndby og FC København på førstnævntes hjemmebane.

Torsdag tager Randers FC imod FC Midtjylland, og den 5. december spiller OB mod AC Horsens i Odense.

Få fuld adgang til politiken.dk.

Abonnér for at få fuld adgang til politiken.dk, med inspirerende artikler, opdateret nyhedsoverblik og begavet underholdning.

Allerede abonnent? Log ind

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce