Annonce
Annonce
Annonce
Fodbold

Beckham kan havne hos dansk landsholdsspiller

Den franske 2. division kan blive sidste stop for ikonet David Beckham.

Gem til liste
'Franskmand'. I Monaco har Jakob Poulsen italieneren Claudio Ranieri som træner. - Foto: LUCA BRUNO (arkiv)/AP

'Franskmand'. I Monaco har Jakob Poulsen italieneren Claudio Ranieri som træner. - Foto: LUCA BRUNO (arkiv)/AP

Legendariske Peter Schmeichel fulgte David Beckhams tur til fodboldhimlen på nærmeste hold, da han spillede i Manchester United 1991-1999 og kunne se David Beckham i den periode udvikle sig fra at være et ungt talent til en toneangivende kraft, der havde enorm andel i Uniteds Champions League-succes i den vilde finale i Barcelona i 1999.

Thomas Gravesen spillede sammen med Beckham halvanden sæson i Real Madrid i 2005-2006, og nu kan den tidligere FC Midtjylland og AGF-spiller Jakob Poulsen blive holdkammerat med den 37-årige englænder.

Beckham siger efter lørdagens MLS-finale for Los Angeles Galaxy mod Houston Dynamo farvel til USA og indleder karrierens sidste kapitel som spiller. BBC skriver således, at den franske 2. divisionsklub AS Monaco, hvor Poulsen har været på kontrakt siden sommerpausen, er klar til at gå ind i kampen om Beckhams underskrift.

LÆS OGSÅ Jakob Poulsen skifter til fransk 2. divisionsklub

»Vi er sådan set godt tilfredse med vores trup, men hvis der er mulighed for at hente en spiller som Beckham, så vil det være tåbeligt ikke at undersøge muligheden«, siger den norske Monaco-direktør Tor-Kristian Karlsen til BBC.

Monaco, der var i Champions League-finalen i 2004, rykkede i 2011 ned i den næstbedste franske række, men har siden fået massive midler stillet til rådighed af den russiske milliardær Dmitry Rybolovlev, der for et år siden bebudede, at han vil bruge 750 millioner kroner på at genrejse klubben, der har vundet syv franske mesterskaber.

LÆS OGSÅAmerikansk fodboldboss bukker: Tak, Beckham

Ud over Dmitry Rybolovlevs mange penge kan Monaco tilbyde en attraktivt skatteprocent tæt på nul.

AS Monaco fører efter 15 af 38 spillerunder Ligue 2, og BBC mener at vide, at klubben og Beckham sætter sig til forhandlingsbordet umiddelbart efter Beckhams sidste kamp for LA Galaxy lørdag aften.

LÆS OGSÅNy manager vil hente Beckham til fødebyen

PolitikenPlus
  • Nike 7'' Trail Kiger Short Løbeshorts med god bevægelsfrihed og pasform. Shorten er udviklet til anvendelse i terrænet som er kendetegnet ved skiftende tempo og intensitet. Derfor fungerer shorten ved både høj og lav puls.

    335 kr. Spar 115 kr. Læs mere
  • Tom Tom Runner Cardio GPS Let betjent løbeur med GPS og pulsmåling i håndleddet.

    1.900 kr. Spar 300 kr. Læs mere
  • Fusion S100 Vest Løbevest med vindtæt front, der holder dig varm på overkroppen.

    375 kr. Spar 125 kr. Læs mere
  • Kari Traa Butterfly Longsleeve Langærmet undertrøje med en blød og lækker pasform. Fremstillet ved en speciel "strikke-proces", så undertrøjen stort set er sømløs.

    300 kr. Spar 100 kr. Læs mere
  • Miiego AL3 Freedom AL3 Freedom fra MIIEGO er trådløse høretelefoner specialdesignet til sport med god/stabil pasform og lang batteritid. Fås i både en herre- og en dameversion.

    375 kr. Spar 125 kr. Læs mere