Meddelelsen om, at Dansk-Boldspil Union pr. 31. marts i år skærer antallet af ITU-klubber ned fra fjorten til otte, bliver mødt med frustration og undren i alle de seks klubber, der er mister deres status.

Det er Superligaklubberne Esbjerg, FC Nordsjælland og Vejle samt AB og Herfølge fra 1. division og 2. divisionsklubben B.93, der ikke længere skal indgå i talentprogrammet Integreret Talentudvikling.

Økonomisk betyder det for de berørte klubber, at de mister et løntilskud på 200.000 kr. til den fast tilknyttede ITU-træner.

Et skandaløst forløb
I AB siger direktør Ronny Saul, at klubben føler sig urimeligt behandler, og træner Christian Andersen finder, at »forløbet har været en skandale«.

»Vi troede, der var tale om et evalueringsmøde. I stedet fik vi at vide, at vi ikke har nogle talenter, og at vi ikke længere skulle være en del af projektet. Vores ITU-træner har en kontrakt, der løber året ud, men tænk, hvis vi netop havde skrevet en treårig kontrakt med en ny træner. Jeg er dybt skuffet over den måde, det hele er foregået på«, siger Christian Andersen.

Esbjerg mister prestige
Overraskelsen var den samme i Esbjerg.

»Da vi trådte ind af døren, havde vi ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at det handlede om, at vi skulle droppes. De 200.000 kr. betyder ikke så meget i en Superligaklub med en omsætning på 40-50 millioner kroner, men det er lidt en prestigesag. Det er da irriterende, når vi har lagt et stort arbejde i vores talentarbejde, men ITU er kun en del af projektet«, siger Esbjergs direktør Niels Erik Søndergaard.

Kort frist for opsigelsen
I Herfølge er det også den korte frist for opsigelsen af aftalen, der fremkalder den manglende forståelse for beslutning.

»Vi har ganske enkelt kun hovedrysten til over for, at DBU midt i et forløb ændrer konditionerne uden at give klubberne mulighed for at reagere«, siger Henrik Winther-Olsen, der er bestyrelsesformand i 1. divisionsklubben.

De rige klubber tilgodeses
I FC Nordsjælland mener klubejeren Allan K. Pedersen, at DBU hellere skulle udvide projektet i stedet for at indsnævre det, mens det falder B.93 for brystet, at i forvejen rige klubber som FC København og Brøndby skal have støtte sammen med de øvrige tilbageværende ITU-klubber, FC Midtjylland, OB, AaB, Silkeborg, AGF og Lyngby.

»DBU's nye ITU-strategi er et rent makværk«, siger B.93's talentchef, Frank Nielsen.

»I stedet for at motivere til et systematisk talentarbejde i så mange seriøst arbejdende klubber som muligt, lægger DBU nu op til en stærk centralisering – og koncentrerer tilmed unionens talentpenge i klubber, der i forvejen er så velhavende, at de snildt selv kunne finansiere et udviklingsarbejde«, mener Frank Nielsen.

DBU havde advaret klubberne
Hos DBU afviser U21-landstræner Keld Bordinggaard, at klubberne bør være overraskede. DBU har en tommelfingerregel om, at ITU-klubberne skal have syv spillere, der er potentielle emner til de danske ungdomslandshold, og Keld Bordinggaard siger til TV2, at han allerede tidligt i 2006 advarede klubberne om, at de måske ville få problemer med at opfylde den betingelse.

»ITU skelner ikke mellem rige og fattige klubber, men om hvem der har de allerbedste spillere. Hvis man har brug for andre former for hjælp til talentudvikling, så skal man ind under andre støtteordninger«, Keld Bordinggaard til Ritzau.